Hvorfor enhver stat burde velsigne og have fuldt medansvar for sit eget kødelige afkom
1467. Da dette proletariatområde netop i en udstrakt grad er sædet for samfundets eller statens formering, idet man her har de mest fremtrædende børnerige familier, begår staten altså en overordentlig stor "sundhedsfejl" i sin egen eksistens og selvopretholdelse ved at lade hånt om denne del af sit område.At lade statslige områder forsumpe i primitivitet og uhumskhed, sygdom og armod grundet på børnerigdom, er en slags kræftskade på statens egen organisme, dens eget kød og blod.Enhver stat eller ethvert samfund skal og må ifølge den guddommelige verdensplan både åndeligt og materielt velsigne sit eget afkom.Det er jo spiren til dens eget fortsatte liv og reinkarnation.At staten lader det område af sig selv, der er dens eget livsvigtige fornyelsesområde eller livskilde, forsumpe i proletariat og den heraf følgende sjælelige og legemlige usundhed, er jo en abnormitet eller fejl, der sætter jordmenneskesamfundet under selve dyrets niveau.Er det ikke almengældende hos dyrene totalt at ofre sig for afkommets og dermed for artens eller slægtens beståen? -At det netop er indenfor proletariatet eller fattigkvartererne, at børnefødslerne er talrigst, og at det næsten udelukkende er her, at de overskud af fødsler forekommer, der er nødvendige for artens eller samfundets beståen, er jo forlængst blevet en uomstødelig almen kendsgerning.
Tilbage til forsiden
Forrige