Det er ikke lægerne, men politikerne, der skal råde bod på den misere, samfundets børnefødsler er udsat for, fordi staten endnu ikke kender sit økonomiske ansvar
1471. Men i dag er samfundets styrelse endnu af en sådan natur, at dette at føde børn for mange mennesker bliver et økonomisk spørgsmål, altså et spørgsmål om man har råd eller ikke råd til at have børn.Men da en fuldkommen sund og naturlig, ægteskabelig drift eller et seksuelt begær kræver sin absolutte ret og tilfredsstillelse ganske uafhængigt af individets økonomi, betyder enhver barnefødsel for mennesker i dårlige økonomiske forhold en forfærdelig, ja, endog for mange, en ganske uoverkommelig byrde.At man har anbefalet eller endog ligefrem kæmper for at få fosterdrab eller svangerskabsafbrydelse legaliseret, er en himmelråbende forførelse til overtrædelse af det femte bud, "du skal ikke dræbe", og kan umuligt udgøre den politik, der skal frelse samfundet.Det kan umuligt være udtryk for virkelig kultur eller civilisation at bekæmpe fattigdom og proletariat ved at dræbe individer, og i særdeleshed ikke, da verden jo har rigdomme og livsmuligheder i overflod.Det bliver derfor ikke lægerne, men politikerne, der skal råde bod på den misere, samfundets barnefødsler i en stor udstrækning er udsat for.Det er ikke ved at dræbe og udrydde mennesker, men ved at administrere og fordele jordens goder og rigdomme retfærdigt, at virkelig sand humanitet og kultur skabes.
Tilbage til forsiden
Forrige