Livets Bog, bind 4
Hvornår det vil være rigtigst at befordre "befrugtningsforebyggelse" og "svangerskabsafbrydelse"
1478. Da denne fødselsmåde er højst unaturlig samtidig med, at den er mere eller mindre livsfarlig, såvel for moderen som for fosteret, og i værste tilfælde kan have døden til følge for begge parter, bliver problemet her uundgåeligt dette: hvad er den fuldkomneste løsning enten "befrugtningsforebyggelse" eller sådanne organismeødelæggende eller livsfarlige, unaturlige fødsler? - Må svaret her ikke blive dette, at i alle situationer, hvor det i højeste grad er unaturligt at føde børn, vil det være det absolut rigtigste ikke at besvangre kvinden, eller at denne lader sig besvangre. Er kvinden først besvangret, bliver spørgsmålet derefter dette, om det vil være rigtigst at afbryde svangerskabet eller at lade dette fortsætte, hvorved kvinden så må gennemgå den højst unaturlige, livsfarlige eller ødelæggende fødselsproces. Her må det først og fremmest afhænge af, om vedkommende kvinde absolut ønsker at befordre denne fødsel trods alt. Men for at det kan være moralsk, at et sådant ønske opfyldes, må denne opfyldelse ikke afstedkomme nogen risiko i retning af at gøre de eventuelle andre børn i ægteskabet moderløse, ægtefællen til enkemand og dermed et harmonisk og lykkeligt ægteskab og et godt hjem til tilintetgørelse. Det er ikke livets mening, at nye fødsler for jordmenneskets vedkommende skal koste moderens liv eller med døden sønderrive et i forvejen harmonisk og kærligt samliv mellem to væsener. Hvis det bliver prisen eller resultatet af befordringen af svangerskabet, bliver samme svangerskab jo et minus for samfundet og i særdeleshed, da risikoen for fosteret ved at skulle gennemgå en eller anden unaturlig fødselsproces, let bliver denne, at fosteret i større eller mindre grad bliver lemlæstet, bliver krøbling eller invalid.