"Svangerskabsafbrydelse" kan aldrig være den hundrede procents fuldkomne løsning på et problem, men må vige pladsen til fordel for "befrugtningsforebyggelse"
1479. At en lægelig afbrydelse af svangerskabet i en sådan situation er langt mere i kontakt med livets love end en befordring af dette hen imod en unaturlig fødsel med hele det ovenfor nævnte risikomoment, er i allerhøjeste grad logisk.Men da "svangerskabsafbrydelse" heller ikke er ufarligt, kan denne aldrig blive identisk med den fuldkomne hundrede procents løsning eller råden bod på problemet."Svangerskabsafbrydelse" kan således aldrig udgøre den fuldkomne intelligensens triumf, hvormed jordmennesket på en masse andre områder totalt behersker materien og lader elementerne arbejde for sig.Denne intelligensens triumf overfor den seksuelle degenerations genvordigheder eller følger, har de, i denne degenerations sfære fremtrædende væsener, derimod udelukkende kun i den mere genefri "befrugtningsforebyggelse".