1480. Er det da ikke synd at befordre "befrugtningsforebyggelse"? - Er det ikke stridende imod naturens love at gribe ind i en naturproces til egen fordel og derved forhindre, at den ikke kommer til at opfylde sin naturlige bestemmelse? - Når to væsener, her i dette tilfælde "mand" og "kvinde", indgår i den proces, der gør dem til "ét kød" og udløses som et seksuelt samleje, er det så ikke naturens mening, at der skal finde en "befrugtning" sted? - Er denne proces ikke bestemt til at give mulighed for, at et diskarneret væsen kan inkarnere i kødet eller den fysiske verden? - Ved at gribe ind i samlejet på en sådan måde, at denne mulighed for det diskarnerede væsen udelukkes, går man jo på tværs af naturens egne love. Hvis alle jordmennesker greb ind i deres samleje på denne måde, blev der jo ingen mulighed for inkarnation, og menneskeslægten måtte totalt uddø. Ja, det er ganske rigtigt. Hvis blot "alle" jordmenneskene greb ind i deres seksuelle nydelse på nævnte måde, men det er jo netop det, de ikke gør og aldrig nogen sinde vil komme til at gøre. En sådan risiko kan derfor aldrig opstå. Hvorfor dog ikke? - Hvis "befrugtningsforebyggelse" blev en almengældende læresætning, stimuleret og autoriseret af alle myndigheder, måtte den vel kunne få en sådan udbredelse, at den blev katastrofal for jordmenneskehedens beståen? - Nej, ikke engang med en sådan autorisation bag sig ville den kunne vokse til en katastrofal højde. Og forøvrigt, eksisterer der ikke netop en omfattende propaganda på nævnte område? - Findes der ikke et stort antal butikker, der netop leverer de nødvendige materialer eller brugsgenstande med ovennævnte formål for øje? - Forekommer der ikke i alle store tidsskrifter og blade annoncer, der falbyder disse brugsgenstande eller produkter, ligesom de jo også omtales i enhver udførlig lægebog? - Er disse omstændigheder i sig selv ikke en omfattende propaganda? - Bliver det ikke næsten umuligt for ethvert intellektuelt jordmenneske, der følger med i tidens problemer, at være uvidende om muligheden for denne indgriben, rent bortset fra de tusinder der på anden måde helt uden hjælpemidler ufuldstændiggør samlejet, således at befrugtning ikke kan finde sted? - Man kan altså regne med, at millioner og atter millioner af jordmennesker griber ind i deres samlejeproces og forhindrer befrugtning, og dog er der rigeligt med væsener til at stå i kø for at få del i selv de allernødvendigste livsprodukter, mad, klæder og husly. Dertil kommer så den store procentdel af væsener, der nok fødes eller kommer til verden, men aldrig nogen sinde når at få virkelig del i goderne og må gå til grunde i armod og elendighed længe før de har levet jordlivet i dets normale længde ud, ja, undertiden allerede i de første spæde år.
      Skønt "befrugtningsforebyggelse" foregår i stor stil, er der altså slet ikke mangel på mennesker til de livsgoder, som den politiske eller administrative samfundsorden i øjeblikket er i stand til at gøre offentlig tilgængelig. Men er det ikke ligesådan med andre naturprocesser, hvor jordmenneskene griber ind? - Tror man, at havene nogen sinde bliver tømte for fisk, fordi jordmenneskene i stor stil driver fiskeri? - Tror man, jordmenneskene kan udrydde dyrene, fordi det er tilladt at spise kød? - Tror man de samme væsener kan gøre jorden til en ørken, fordi de spiser grøntsager? - Tror man ikke, det er med disse foreteelser, som det er med vandet? - Der er vel ingen der mener, at der bliver mindre og mindre vand i verden, fordi alle væsener har lov til at drikke deraf? - Men hvorfor skulle "det spiselige" i verden være lettere at opbruge eller udrydde end "det drikkelige"? - Er ikke både mad og drikke underkastet nøjagtig det samme kredsløb som al anden materie i verden? - Søger ikke alle ekskrementer samme vej som kloakvandet? - Går ikke afføringen såvel som de faldende blade og visne blomster imod jorden som "gødning" og derfra videre som næring i nye planter, vokser atter frem som nye næringsstoffer, bliver til nye "grøntsager". Og iler kloakvandet eller vandet fra mudderpølen ikke ligeledes imod jorden, bliver filtreret, kommer ud som kildernes krystalklare drikkevand, iler videre som bække, åer og floder, fordamper, bliver til den rene luft, vi indånder, eller går op i højderne, bliver til de lysende sommerskyer, der er med til at bringe morgen- og aftenrøden over vore hjemlige bakkekamme såvel som over fjerne landes mere anselige højder? -
      Nej, der er altså ikke noget, der viser, at "befrugtningsforebyggelsen" er katastrofal for jordmenneskehedens beståen, og at den jordmenneskelige formering og dermed det jordmenneskelige kød af den grund skulle befinde sig udenfor kredsløbets love. Det er derimod en urokkelig kendsgerning, at der er rigeligt med individer, ja, man kan måske endog sige, at der ligefrem er altfor mange i forhold til den administrationsevne eller forståelse af fordelingen af jordens samlede materialeværdi mellem væsenerne indbyrdes, jordmenneskesamfundet til dato besidder.
      Som vi her har set, afstedkommer "befrugtningsforebyggelse" ikke nogen særlig ydre fysisk gene eller ulykke. Tværtimod, den må netop i visse givne situationer erkendes som en velsignelse. Ved hjælp af den kan det fremskredent udviklede og derved ægteskabeligt degenererede jordmenneske råde bod på følgerne af sin uegnethed til forældreskab.