Den overtro hvormed de religiøse sekter og samfund i dag skiller sig ud fra flokken og bliver til små stivnede samfund udenfor det store jordmenneskesamfund
1487. Ovennævnte er værd at huske på for alle dem, som tror det magtpåliggende, at alle skal rette sig efter den seksuelle moral, som ifølge deres afhængighed af dogmer eller kirkelig autoritetstro, af dem opfattes som absolut eneste saliggørende for alle mennesker.Disse nidkære tilhængere af dogmerne eller autoritetstroen forstår nemlig slet ikke, at der eksisterer væsener, hvis seksuelle område ligger helt udenfor det igennem dogmerne åbenbarede seksuelle terræn, og som derfor hverken kan eller skal tilfredsstilles igennem en slavisk efterlevelse eller opfyldelse af disse.At disse væsener derfor umuligt kan opfylde dogmemoralens seksuelle påbud på samme fyldige måde som dogmetilhængerne, for hvem nævnte påbuds efterlevelse jo er en ganske fyldig tilfredsstillelse af seksuel opfattelse og begær, er naturligvis selvfølgeligt.Det er ingen sag at efterleve opfattelser og love, der ikke kolliderer med ens normale natur, men tværtimod lige akkurat udtrykker denne natur.Men at tro, at det seksuelle liv ikke har trin, og det oprindelige dyriske seksuelle trin, hvis struktur, de overleverede moralske dogmer er bygget til at befordre, skulle være den allerhøjeste og eneste saliggørende i universet og dermed for jordmennesket i alle dets udviklingsstadier, er den overtro, hvormed alle religiøse sekter og samfund i dag skiller sig ud fra flokken og bliver til små mere eller mindre forstenede eller forkalkede samfund udenfor det oprindelige store jordmenneskesamfund.
Tilbage til forsiden
Forrige