Ligeså guddommeligt diktaturet kan være for et uvidende eller primitivt folk, ligeså umuligt og altødelæggende er det for den nuværende intellektuelle del af jordmenneskesamfundet
1489. At danne sekt eller forening på en "dikteret moral" med påbud for dens medlemmer om så eller så mange mere eller mindre asketiske indskrænkninger i endog berettigede, livsfornødne eller sundhedsmæssige fysiske og sjælelige begær og funktioner kan umuligt være "næstekærlighed" i renkultur.Det er i større eller mindre grad kun en slags "dressur", der igen udelukkende kun kan eksistere som "diktatur".At næstekærlighedens fuldkomne praktisering som "alle loves fylde" ikke er ment som en blot og bar opvisning af "dressur" eller som en "domptørs" præstationer er selvfølgeligt for den udviklede forsker.Næstekærlighedens praktiseren, der jo udelukkende er det samme som den så inderligt ønskede, kommende "varige fred", kan i sit princip ikke være en blot og bar cirkusforestilling på den store verdensarena med "dresserede dyr", hvis præstationer kun er blinde automatiske funktioner ledet ved hjælp af piskesnerter, pistolskud og spydstager.Freden må være en gave, der betyder den højeste lykke og glæde for ethvert individ, frivillig og uden ydre påvirkning, at skænke sin næste, og ikke en "diktators" opvisning af, hvorledes han i magtbrynde kan forvandle levende væsener til blinde automater og legetøj for sin abnorme vilje eller overdimensionerede forfængelighed. Ligeså guddommeligt som et af en virkelig sjælelig "indviet" fyrste eller konge manifesteret diktatur kan være for et uindviet eller totalt uvidende eller uintellektuelt folk, der jo umuligt kan føres på anden måde, og hvilken føremetode derfor også var den herskende i menneskehedens barndom og praktiseredes igennem indviede høvdinge, faraoner, konger, fyrster og nu sidst igennem de store verdensgenløsere, ligeså umuligt, forkasteligt og altødelæggende vil denne føremetode eller dette diktatur være for den nuværende intelligente og akademisk uddannede del af jordmenneskeheden.Det er ikke så mærkeligt, at mange personer af nævnte del af menneskeheden vender det kirkeligt religiøse og dermed alle begreber om en guddom ryggen som noget, der udelukkende hører fortiden og naiviteten til.At de herved foreløbig er uden noget som helst mentalt eller sjæleligt kompas og derved må indfiltre sig i krige og voldsprocesser, politiske kampe og intriger, lovovertrædelser, amoralitet og kultursammenbrud i stor stil er selvfølgeligt.Uden disse vildfarelser og de heraf følgende bitre erfaringer ville der jo ikke være noget som helst, der igen kunne føre jordmenneskeheden tilbage til erkendelsen af et virkeligt fuldkomment liv i en ligeså virkelig og fuldkommen kultur og "absolut fred" og til erkendelsen af denne "fred" som en Guddoms eller et levende alkærligt Forsyns manifestationer.
Tilbage til forsiden
Forrige