Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1491

1491. Det er således ikke igennem nogen som helst nuværende eller kommende sekt eller moralforening, at verdensgenløsningsprincippet skal viderebefordres eller jordmenneskeheden "frelses". Alle sådanne sekter og foreninger, hvor store og høje idealer, de så end ønsker at repræsentere, er allerede, i kraft af deres "diktatur", deres påbudte love og den hermed begyndte udskillelse og isolering fra det samfund eller den menneskehed, som de tror at skulle frelse, døende. Man "frelser" eller "redder" ikke væsener, forbedrer eller højner moral hos mennesker, man isolerer sig eller tager afstand fra. Al moralhøjnelse, og den herigennem befordrede "verdens frelse" eller skabelse af en virkelig fred, er ikke et spørgsmål om "diktatur", om mental båndlæggelse eller fængsling af andre mennesker og den heraf følgende direkte eller indirekte udbasunering af sig selv og sin forening eller sekt som det eneste saliggørende og alle andre sekter og samfund som mere eller mindre arnesteder for ugudelige, "fortabte sjæle". Det absolutte verdensgenløsningsprincip er således ikke på nogen som helst måde et spørgsmål om en splittelse af den samlede jordmenneskehed i form af skabelsen af mere eller mindre stærkt konkurrerende sekter, mentale eller åndelige "diktaturstater", der allerede fra fødslen af er prædestineret til at skulle bekrige alle andre moralske kraftorganisationer i verden, grundet på deres medlemmers indbildte forestilling om mere eller mindre selv at være "de sidste dages hellige", være den absolutte "verdensfrelse" eller eneste vej til salighed. Alt, hvad der herefter fremtræder af den slags religiøse sammenslutninger, vil aldrig nogen sinde mere nå at blive større, end at de næsten som en mikrobe vil drukne i jordmenneskehedens folkehob på fire milliarder inkarnerede og diskarnerede sjæle. Selv jordens største religiøse bevægelse "buddhismen", hvis forløb netop har fundet sted på et for erhvervelse af troende proselytter absolut allergunstigste tidsrum, hvor individerne endnu var på et stadium, hvor de i særlig grad havde anlæg for at "tro", er kun nået frem til at tælle ca. fem hundrede millioner inkarnerede sjæle og har forlængst nået sin kulmination. Den er ligesom den kirkelige kristendom på tilbagegang overalt, hvor den akademiske og videnskabelige udvikling holder sit indtog. Men når både kristendom og buddhisme og forøvrigt islam med således har kulmineret på et tidspunkt, hvor den talmæssigt største af disse verdensbevægelser ved sin kulmination, som proselytstab eller tilhængerskare kun har nået at kunne erobre en fjerdedel af den samlede inkarnerede jordmenneskehed, og de andre religioner kulminerede med en endnu mindre brøkdel af jordens befolkning som tilhængerskare, hvilken moralbevægelse af i dag tror man så, der vil kunne gøre sig håb om at overtrumfe disse bevægelsers resultat? - Tror man, at et startet, moderne missionsselskab, en moralforening eller anden form for religiøs sammenslutning nogen sinde vil blive så levende, at den går som sejrherre af med jordens to milliarder inkarnerede sjæle i dens medlemskartotek? - Hvordan skulle dette dog gå til i en tid, hvor udviklingen slet ikke mere går i retning af at "flokdanne", hvilket vil sige "ensrette", men netop går den modsatte vej, nemlig i retning af at "individualisere", der igen er det samme som at frigøre de enkelte sjæle af flokkens tyngde, dens overleverede dogmer, dens forældede traditioner, dens skik og brug, dens diktatur.

Forrige

Næste