Hvorledes et væsen skal være og ikke være for at kunne udtrykke "Guds billede" og fremtræde som identisk med "lovens fylde"
1493. Hvilket andet væsen kan være mere kontrær overfor Guddommen? -At "ensrette" de levende væsener er det samme som at gøre attentat på bevidstheden eller livet.Jordmenneskene kan således ikke mere "frelses" ved diktatur.De skal ikke mere "flokdannes", men derimod "individualiseres".De skal blive til selvstændigt tænkende og handlende væsener.Hvordan skulle de ellers blive til "mennesket i Guds billede"."Guds billede" kan ikke udgøres af den forkuede og for sin "herre" krybende "slave", ligesom samme "billede" naturligvis heller ikke kan udgøres af det brutale og altundertrykkende eller slavepiskende "herrevæsen"."Guds billede" kan udelukkende kun fremtræde fuldkomment der, hvor det udtrykker et væsen, der i fuld frihed udelukkende lever for at "tjene" sin næste.I fuld frihed at tjene sin næste, hvilket altså vil sige: alle levende væsener i sine omgivelser, er det samme som at elske ham.Men i fuld frihed at tjene sin "næste" gør man jo kun der, hvor man ikke på nogen som helst måde fordrer noget til gengæld.Kun i et sådant tilfælde, hvor man udelukkende gør det, fordi man føler nævnte manifestationsmåde som den absolut lykkeligste, som noget man kun har den allerstørste glæde ved at manifestere ganske uafhængigt af, om man får tak eller utak til løn eller gengæld.At være besjælet af dette begær eller denne fuldkomne lyst til at tjene sin næste er i virkeligheden det samme som at være fyldt med "den hellige ånd".Det er at være prædestineret til at opfylde næstekærlighedsloven.Det er at leve i "lovens fylde".