Livets Bog, bind 4
Vejen mod lyset går ikke mere ind i sekterne, men ud af disse og ind i offentligheden
1496. For virkeligt at opfylde næstekærlighedsloven må man således på denne måde lade sit lys skinne på "alle" mennesker og ikke blot på en sekt eller sammenslutning af eventuelle ligesindede. Og dette kan absolut kun gøres, hvis man netop står aldeles frit og ikke har bundet sig i noget samfund. Desuden giver det jo hverken træning eller vedligeholdelse af åndelig kraft i det udenfor fremtrædende offentlige samfund, når alle de, der kan give det åndelig kraft og styrke, netop går ud af dette samfund ved at koble sig til eller indmure sig i et samfund af ligesindede, som de da meget let får tilbøjelighed til at favorisere. Vejen imod lyset går således ikke mere "ind" i sekterne, men derimod "ud" af disse og "ind" i offentligheden. Men dette kan absolut kun gøres ved, at hvert enkelt individ lærer at forstå, at det må holde sig fri, så det kan lyse på "alle" mennesker i dets omgivelser. At holde sig fri vil her sige, at man ikke knytter sig til eller indvikler sig i foreteelser, der bevirker tilbøjeligheder til at favorisere. At være medlem af en sekt eller anden religiøs bevægelse og ikke favorisere dennes medlemmer mere end de udenforstående er meget vanskeligt. Alene indmeldelsen i en sådan bevægelse er jo allerede en favorisering. Da det er næstekærlighedslovens praktik, der er livets mening, er det denne praktik, man må træne sig i at kunne opfylde.