Det moderne kulturideal, "at straffe og belønne" kan ikke skabe den virkeligt "varige verdensfred"
1498. Solens eller naturens manifestationsprincip kender altså slet ikke til at "favorisere".Ja, men så kan dette manifestationsprincip da slet ikke være hverken "kærligt" eller "retfærdigt".Det gode i livet skal da "belønnes", medens det "onde" skal "straffes", vil man måske her indvende.Og her må det bemærkes, at dette på et vist udviklingstrin er rigtigt nok.Jordmenneskehedens livsførelse eller almene opretholdelse af sig selv er jo så at sige udelukkende baseret på at "favorisere" og "straffe".Man "belønner" og "hædrer", ligesåvel som man "degraderer" og "straffer".Men er jordmenneskeheden lykkelig ved denne levevis eller livsmetode? -Har denne "favoriseren" og udløsning af "straf" over medvæsenerne ført til en fuldkommen uangribelig kulturtilstand, hvor individerne indbyrdes lever i en altgennemtrængende paradisisk salighed, velsignelse eller allerhøjeste lykke? -Nej, er det ikke en almen kendsgerning, at jordens mennesker lever i krig, splid og intolerance.Kultur efter kultur er gået under.Folk har rejst sig imod folk for tilsidst at udløse den i de religiøse overleveringer bebudede "dommedag".Store områder af forhen mægtige stater ligger i dag i grus.Store byer er blevet til ruinhobe, foruden at millioner af mennesker er blevet dræbte, andre millioner er blevet mentalt eller legemligt lemlæstede og halter nu rundt og leder efter hjem og føde i ruinhobene.Det moderne kulturideal: at "straffe" og "belønne" kan altså ikke skabe "verdensfreden", ligesom det heller ikke kan være det af Forsynet eller Guddommen bestemte endemål for alle de mange store udviklingsepoker, som de levende væsener har været underkastet.Tror man, at Forsynet lod de levende væsener gennemgå en millionårig udvikling i planteriget, en millionårig udvikling i dyreriget for at skabe et væsen, der kun kan "straffe" og "belønne".Og tror man, det er livets højeste løsen kun at "favorisere" og "hade"? -