Hvad der afslører, at jordmennesket endnu er et ufærdigt væsen, der ikke er kommet i kontakt med muligheden for den paradisiske tilværelse, jorden allerede forlængst er færdig til at kunne yde
1499. Ja, det er naturligvis rigtigt, at jordmenneskeheden endnu ikke ser sig i stand til at kunne opretholde justits eller beskyttelse af væsenerne indbyrdes uden ved hjælp af "straffeprincippet", der i virkeligheden kun er det samme som et af staten eller samfundet autoriseret "hævnprincip", men hvorfor skulle denne tilværelsesform ikke være et blot og bart midlertidigt trin i jordmenneskehedens udvikling, et overgangsstadium ligesom alle de andre forudgående stadier og epoker i det levende væsens mentale vækst eller tilblivelse på det fysiske plan? -Tror man ikke, det er Forsynets mening at gøre det jordiske menneske fuldkomment, ligesom det har gjort alt andet fuldkomment? -Når Guddommen igennem de store vældige udviklingsepoker og millionårige tidsafsnit har forvandlet et glødende ildocean til at være en så strålende tilpasset farverig verden, som vor klode med sine mangfoldige rige betingelser for en paradisisk tilværelse er, tror man så ikke, det er meningen, at jordmenneskene ligeledes skal omformes, således at de bliver i kontakt med disse rige muligheder for et guddommeligt liv, der således er skænket dem, i stedet for, som det nu er tilfældet, at sabotere nævnte muligheder og derved gøre denne skønne verden til en samling fængsler, hospitaler og ruinhobe og jordmenneskeheden for en stor del til en gruppe invalider, psykopater og åndssvage? -Er det ikke åbenlyst, at det jordiske menneske i sin nuværende tilstand absolut ikke er et færdigt væsen og derfor endnu ikke passer ind i alle de muligheder for en fuldkommen tilværelse, selve kloden i ligefrem overdådige mængder åbenbarer? -Væsener, der saboterer selve betingelserne for skabelsen af deres eget absolutte velfærd og derved gør livet eller tilværelsen til en jammerdal, til et "helvede" i stedet for til et "himmerige", vil umuligt retmæssigt kunne erkendes som fuldkomne væsener.De kan allerhøjst udtrykkes som fostre i den paradisiske tilstand, som kloden forlængst er blevet færdig til at kunne yde dem.Og da betingelserne for denne ydelse udelukkende kun er "næstekærlighed", vil jordmennesket altså være synligt som ufærdigt i samme grad, som det viser mangel på denne form for kærlighed.I samme grad som væsenerne mangler "næstekærlighed", i samme grad vil de altså leve i ufuldkomne og morderiske tilstande med fængsler og straffedomme, med ulykker og lidelser, med fråseri og armod, med vrede og had, med invaliditet, tortur og henrettelse.
Tilbage til forsiden
Forrige