De religiøse foreteelser med det autoriserede præsteskab og de herpå baserede politiske og juridiske myndigheder og love har ikke kunnet hindre verden i det store ragnarok, hvis virkninger endnu martrer den ganske menneskehed
1500. At de samme væsener tilsidst umuligt kan være tilfredse med denne af dem selv saboterede tilværelse eller denne tilintetgørelse af alle de livsgoder, der skulle gøre tilværelsen til en fuldkommen guddommelig oplevelse af livet, er naturligvis selvfølgeligt.Og dette ytrer sig da også i form af jordmenneskehedens tiltagende interesse for at komme dette onde til livs.Og det er denne interesse, der giver sig udslag i det religiøse princip og den heraf følgende moralopfattelse og gudsdyrkelse, der atter igen senere udløser sig i politiske idealer, juridiske love og humanistiske interesser.Men skønt religiøsitet og moraldyrkelse har stået på i årtusinder, har det ikke helt kunnet gøre jorden til det paradis eller fuldkomne "himmeriges rige", som jordmenneskene i virkeligheden hungrer og tørster efter.I stedet for en "varig fred" opstod der en "dommedag", et "ragnarok" eller et "helvede" over hele den jordmenneskelige sfære.De religiøse foreteelser, den autoriserede gejstlighed med kirke og præsteskab, de mange religiøse samfund, det juridiske retsvæsen, de politiske bevægelser etc. har ikke kunnet forhindre jordmenneskeheden i at styrte sig ud i ødelæggelse og nedbrydning af de kulturgoder, kunstværker og åndsprodukter, den har været årtusinder om at bygge op.Ja, er det ikke netop således i dag, at den intellektuelle eller akademiske verden mere og mere ligefrem tager afstand fra religionens, kirkens eller gejstlighedens moralforkyndelse og gudsbegreb og betragter alt religiøst som udslag af primitivitet, overtro og uvidenhed? -Men dette betyder naturligvis ikke, at religionen med dens autoriserede gejstlighed og præsteskab har været forgæves, ligegyldigt hvad enten den har været buddhistisk, muhamedansk eller kristen.Tværtimod, den af det religiøse princip opståede moraldyrkelse, har absolut ført menneskene frem til deres nuværende mentale stadium.At de igennem denne førelse har oplevet en sådan sum af livserfaringer, at de dermed er voksede over gejstlighedens forkyndelse og derfor ikke mere kan tro på forkyndelser, dogmer eller overleveringer, men ønsker kendsgerninger eller selvoplevelse, er kun en naturlig selvfølge.
Tilbage til forsiden
Forrige