Livets Bog, bind 4
Hvorfor "himmerige" eller dette at elske sin næste som sig selv, er en umulighed for det jordiske menneske i dets hankøns- og hunkønstilstand
1568. Men nu er det jordiske menneske organisk bundet til spiralkredsløbets kolde vinterzone. Dets bladløshed består i, at det kun kan elske "det modsatte køn". Det kan ikke elske sit "eget køn" så højt, at det kan fornemme "paradisets" lykke med det. Og af det "modsatte køn" må det kun elske ét væsen (sin ægtefælle), så "himlen" eller "paradiset" føles. Elsker det flere, begynder helvedes giftige flammer at slå ud. Og hedder det ikke netop: "Derfor skal manden forlade sin fader og sin moder og blive fast hos sin hustru, og de skulle være til ét kød?" Og skal hustruen ikke netop i manden erkende sit overhoved? - Hedder det ikke her, at "manden er kvindens hoved ..."? - Hun må altså være ham underdanig, og kun ham alene. Der er således ingen muligheder for at elske sin næste som sig selv eller på en sådan måde, at "paradiset" føles. Jordmennesket er omgivet af et ocean af væsener, der alle i virkeligheden er dets "næste", men en vis part af disse er det rent organisk forhindret i at elske, fordi de udgør dets "eget køn". Og af den anden part, "det modsatte køn", som det organisk er skabt til at elske, må det kun elske ét væsen. At "himmeriges rige" er en umulighed for det jordiske menneske under dets "hankøns-" og "hunkønstilstand" bliver her til en åbenlys kendsgerning.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden