Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1569

1569. Men når verdensgenløsningen ikke desto mindre lader forkynde fra tusinder af prædikestole i tusinder af år verden over, at "du skal elske din næste som dig selv", idet dette er "al lovens fylde", og dette påbud faktisk går igen i al skabelse af humanitet og kultur, vidner dette jo om, at de gamle ægteskabelige moselove, der går ud på, at manden skal holde sig til sin hustru, og at hustruen skal være manden underdanig, samt påbuddet om dødsstraf for den, der elsker sit "eget køn", ikke er bestemt til at skulle være evige. Og hvad siger det moderne daglige liv? - Er her ikke et ocean af overtrædelser af disse moselove? - Er tallet på de mænd, der ikke holder sig helt til sin hustru ikke stadigt stigende? - Og hvor mange hustruer tror man, der finder den højeste lykke i at være sin mands slavinde, når man ser bort fra forelskelsesperioden eller de såkaldte "hvedebrødsdage". Tror man ikke, der inde bag ethvert bryst, hvis ophav ikke lige akkurat befinder sig i en forelskelsesrus overfor et bestemt væsen, sidder en længsel efter også at beundre og elske skønhed og ædelhed hos andre end lige akkurat hos den ene, der af moselovenes rationering er tildelt og under andre former og forhold end den ene urform, der af de samme love er foreskrevet? - Hvis ikke der netop var dette, hvortil så hele Kristi mission? - Hvortil verdensgenløsningen. Hvad er det, menneskene skal "løses" fra? - Er det ikke netop fra "dyrerigets" traditioner, manifesteret i moselovenes forskrifter? - Det moderne intellektuelle menneske begynder at forstå, at vel var moselovene for sin tid guddommelige og et absolut uundværligt fundament for skabelsen af datidens kultur, ligesom de også for mange mennesker af i dag endnu er uundværlige og derfor af disse må overholdes, men af denne grund at forlange disse respekteret og overholdt af absolut alle mennesker er det samme som at dæmme op for livslysten og dermed for udviklingen, det er at dæmme op for Kristi mission og indflydelse, det er at holde menneskeheden nede i forkrøbling, primitivitet og nedværdigelse. Det er fremfor alt at stimulere ejendomsbegæret af sin næste og dermed modarbejde uselviskheden og den heraf affødte humanitet eller næstekærlighed. Det er ikke så mærkeligt, at der måtte føjes et "nyt testamente" til det gamle af Moses og profeterne oprettede testamente.

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste