Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1575

1575. Den sansemæssige oplevelse af kredsløbsprincippet forekommer altså igennem sult- og mættelsesfornemmelsen. Når man er sulten, har man begær efter at spise. At spise fornemmes da som "behag". Men ved at spise bliver man mæt. Men samtidigt med at mættelsen er indtrådt, forvandles spisefornemmelsen fra "behag" til "ubehag". Det, der før fornemmedes som "behag", fornemmes nu som "ubehag". Derfor holder man netop op med at spise, når man er mæt, og dette, ikke at spise, er blevet "behag". Men efterhånden som maden er fordøjet, forandres mættelsesfornemmelsen til sultfornemmelse. Og dette at spise bliver igen "behag". Men det er ikke blot i den daglige ernæringsproces, at "sult-" og "mættelsesfornemmelsen" bringer en manifestation til skiftevis at fornemmes som "behag" og "ubehag". Det forekommer med alle sansefornemmelser uden undtagelse. Der er således ikke en eneste nydelse, der ikke har sit modsatte stadium i et kredsløb, hvor den netop ikke er "nydelse" eller "behag", men derimod virker som "ubehag" for sanserne. Det er netop derfor, at sæder og skikke forandres. De sæder og skikke, ja endog moralbegreber, der var erkendte som absolut ideelle, bliver altid uundgåeligt af senere tider eller slægter forkastet som utilfredsstillende. Det, man før betragtede som tilfredsstillende mentalt velvære eller "behag" i det daglige livs struktur, bliver således senere opfattet eller følt som "ubehag". Nye strukturer i kulturen, der føles som idealistiske og dermed "behagelige", afløser de gamle for så selv igen efterhånden at blive følt som "ubehagelige" eller "utilfredsstillende" og afløst af nye, der også først fornemmes som "behagelige" for så senere at blive afløst som "ubehagelige" og således fortsættende.

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste