Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1578

1578. Igennem det af "den højeste ild" frembragte sult- og mættelsesprincip oplever det levende væsen, som foran berørt, livet. Igennem hungeren efter en ting bliver tingen tiltrækkende og fornemmes som "behagelig". Og igennem tilfredsstillelsen eller mættelsen af denne hunger bliver tingen frastødende og fornemmes som "ubehagelig". På denne måde bliver det muligt for væsenet at opleve lyset, paradiset eller himmeriges rige som "behageligt" og mørket i verden som "ubehageligt", ligesom det igennem samme princip ligeledes bliver muligt at opleve det samme himmeriges rige som "ubehageligt" og mørket som "behageligt". Og eftersom "den højeste ild" eller det seksuelle princip omskaber individets sanser, begærer eller hungrer det efter mørket for derefter at begære lyset. Og alt eftersom det bliver mættet af lyset hungrer eller begærer det atter mørket og således fortsættende. Og på denne måde bliver det evige liv i form af spiralkredsløbet en evigt fortsættende oplevelse af tilfredsstillelse af jegets eller det levende væsens begær, dets lyst og længsler. Og ved at lade denne tilfredsstillelse udløse sig i "mættelse", der altså igen er det samme som frastødning, kan individet frigøre sig fra den ting, som det er blevet mættet af, og som det derfor ikke mere begærer. Og igennem denne seksuelle struktur eller takket være "den højeste ild" er det evige liv således en permanent åbenbaring af, at "alt er såre godt", verdensaltet er kærlighed eller en evig markering af lys i mørket. Men lys i mørket er indvielse, indvielse er oplevelse af "Guds billede", Guds billede er den højeste viden, kunnen og salighed.

Symbol 12

Livet og døden

Forrige

Næste