Hvorledes paradisoplevelsen forandres til oplevelse af ubehag eller livslede
1580. Når der således kan forekomme lys og mørke eller en behags- og ubehagssfære i hvert af kredsløbets seks riger, vil dette som tidligere berørt, kun bero på sult- og mættelsesprincippet.Sålænge væsenet hungrer efter at opfylde det særlige riges love og idealer, det midlertidigt lever i indenfor spiralkredsløbet, lever det jo i en virkelig tilstand af tilfredshed, er glad ved sit liv og sin placering i nævnte rige.Det nærer ikke den mindste længsel eller noget begær efter nogen anden livsform.Den livsform, det lever i, er for væsenet den absolut mest ideelle og fuldkomneste, det i sin fantasi kan forestille sig.Sålænge væsenet er således indstillet overfor sin tilværelse og livszone, er det jo i "paradiset" eller den for sit trin passende salighed eller glæde ved at være til.Den første halvdel af hvert rige i spiralkredsløbet udgør således for væsenet en slags "paradis", et lykkens område.Men efterhånden som "den højeste ild" eller det seksuelle princips hovedstamme igennem væsenets organiske struktur skaber dets mættelse af det pågældende riges idealer og manifestationsformer, opstår der en tilsvarende frastødning fra disse.Det liv, der før var en nydelse, bliver nu til oplevelsen af ubehag, bliver til noget, man føler en tiltagende ulyst eller lede ved at have med at gøre.Derimod bliver kontrasten til nævnte riges idealer det inspirerende mål for individets begær eller længsel.Og fordybningen i disse idealer og livsformer bliver da den begyndende eller tiltagende ny "paradisfornemmelse".
Tilbage til forsiden
Forrige