Livets Bog, bind 4
Hvis vi benægter spiralkredsløbet
1061. Med hensyn til spiralkredsløbet, kan den i analyserne ikke helt stabiliserede læser muligvis også blive offer for tankedril. Han vil da i værste tilfælde helt benægte eksistensen af nævnte kredsløb, idet han påberåber sig, at hvis det virkelig var således, at vi kom til at opleve et større og større spiralkredsløb, måtte "noget" jo komme af "intet", hvilket jo er totalt umuligt. Og det er rigtigt. "Noget" kan ikke komme af "intet", men på den anden side vil dette at benægte spiralkredsløbet jo være det samme som at benægte mikro- og makrokosmos. Og hvem kan basere sit daglige liv på en sådan opfattelse? - Hvem kan benægte, at hans (hendes) organisme ikke består af små former for liv eller levende væsener, celler, molekyler osv.? - Altså bliver de nævnte "kosmos" en urokkelig fysisk kendsgerning. Da det er lige så urokkelig en kendsgerning, at væsenet er underkastet en evig skiften af "indvikling" og "udvikling", og hver skiften danner en enhed, vi kalder et "kredsløb", og væsenets "evige" eksistens kun kan opleves i form af en lige så "evig" eller endeløs kæde af disse enheder eller kredsløb, må noget af denne kæde være nærmere ved væsenets nuværende kredsløb og noget af den fjernere fra samme kredsløb. Da enhederne i den nærmere del af kæden ifølge perspektivprincippet, på hvilket al sansning jo beror, fremtræder større end enhederne eller kredsløbene i den fjernere del, har vi jo allerede her årsagen til opfattelsen af de nævnte "kosmos". Mikrokosmos og makrokosmos er således blot udtryk for sansemæssige "størrelsesbetegnelser" i væsenets evige kredsløbskæde. At disse "størrelsesbetegnelser" er relative er naturligvis en selvfølge. Begreberne "mikrokosmos" og "makrokosmos" udtrykker kun de fremmede kredsløbs perspektiviske forhold til væsenets nuværende kredsløb. I forhold til evigheden vil disse "kosmos" naturligvis hverken kunne udtrykke nærhed eller fjernhed eller noget andet mål- og vægtfacit, men udelukkende være lig "X". Et "nogets" fremkomst af "intet" er således i dette tilfælde ikke nødvendig for tilstedeværelsen af ovennævnte "voksende" kredsløb.
      Da væsenets evige liv består af denne uendelige kæde af gentagelser af kredsløb, og hver passage af et sådant kredsløb er en oplevelse, hvilket igen vil sige: er "noget, der er sket" og det "skete" igen indenfor oplevelsessfæren ikke kan være "usket", vil væsenets passage igennem dets evige liv således umuligt kunne eksistere eller foregå uden netop ved at passere - ikke det samme kredsløb - men derimod det ene nye kredsløb efter det andet. Men en kredsløbs- eller cirkelpassages uafbrudte fortsættelse ind igennem nye cirkler eller kredsløb kan jo kun betegnes som udgørende et "spiralprincip". Væsenets evige liv kan således umuligt opleves uden i form af en evig fortsættende "spiralpassage" eller et uendeligt "spiralkredsløb". At dette "spiralkredsløb" hinsides den "timelige" oplevelsessfære, hvor der hverken er "indvikling" eller "udvikling" eller nogen som helst anden eksisterende form for bevægelse eller manifestation, er lig "X", er naturligvis en selvfølge.