Livets Bog, bind 4
Uroplevelsen af "rummet" og den første markering af jeget som "levende væsen"
1078. Men hvad så med det jordiske menneskes moralitet? - Den udgøres jo udelukkende af "det timelige". Er nævnte væsen alligevel "ondt"? - Kan det trods alt dog alligevel være "uretfærdigt" og selv være genstand for "uretfærdighed"? - Hvis dette er tilfældet, hvorledes kan det så være rigtigt, at "alt er såre godt"? - Ja, for at blive klart orienteret her må vi dvæle lidt ved sanseområdets perspektiviske natur. Vi har jo allerede igennem det hidtil tilbagelagte stof af "Livets Bog" fået et sådant indblik i sanseoplevelsens mysterium, at vi ved, at alt er afhængigt af øjet, der ser, hvilket igen med andre ord vil sige, at al sansning beror på "perspektivprincippet". Enhver sansefornemmelse eller oplevelse er således et perspektivisk forhold, hvilket forhold igen gør alle oplevelser "relative". Da al sansning kun kan være identisk med selve "tiden", og "tiden" igen kun opleves eller eksistere som et evigt skiftende "nu", kan dette "nu" ikke eksistere uden at være præget af denne "skiftning". Ja, dette "nu" bliver jo at inddele efter de forskellige "skiftninger". Idet det således evigt skifter, bliver der for første gang tale om begrebet "forskel" eller dette, at noget kan være "forskelligt". Da den natur, "nuet" udviser i oplevelsesøjeblikket på grund af "skiftningen", kun er "midlertidig" og derfor må afløses af en anden natur, der i næste øjeblik vil farve eller beherske "nuet", bliver der her tale om det "nu", der i øjeblikket dominerer, og det "nu", der kommer, ligesom der jo også bliver tale om det "nu", der tidligere dominerede eller var, og som er blevet afløst af det nuværende. Disse tre former for "nu" kender vi allerede som henholdsvis udgørende "nutid", "fremtid" og "fortid". Og her har vi for os den første form for oplevelse af "rummet". Ja, det er selve uroplevelsen. Idet der i "nuet" således eksisterer "noget, der er", i øjeblikket (nutid), og "noget, der var" (fortid), og "noget, der kommer" (fremtid), bliver "nuet" fremtrædende i tre afsnit. Men et afsnit må jo have "plads", hvilket igen er det samme som "rum". "Nuet" fremtræder således som tre former for "rum", der igen markerer deres placering omkring jeget, og ved hvilken placering den første markering af jegets "sanseområde" og dermed det samme jegs markering som "levende væsen" finder sted.