Livets Bog, bind 4
"Perspektivprincippets", "sanseområdets" og "bevægelsens" uranalyse
1079. "Sanseområdet" består altså af et "centrumsområde", der fornemmes umiddelbart omkring jeget. Dette "område" udgøres af "nutid". Overfor dette "centrumsområde" kommer "fremtiden" til at udgøre et "foran", og "fortiden" et "bagved". Vi ser her, hvorledes "tiden" fortoner sig over i "rummet" og bliver ét med "stedbetegnelse". Men derved er vi jo også blevet vidne til "perspektivprincippets" urform. Vi har set overgangen fra "det uendelige" til det "endelige", fra "det evige" til "det timelige". Denne overgang hviler udelukkende på dette evige princip. Uden denne overgang ville sanseområdet umuligt kunne eksistere. Et sanseområde er derved i dets uranalyse jegets og dermed "evighedens" tilknytning til "nuet" og dens herigennem manifesterede fortonen sig over i og blivende ét med "tiden" og "rummet". Denne jegets og dermed "evighedens", "det uendeliges" fortonen sig over i og blivende ét med "tiden" og "rummet" er derved udgørende "det begrænsede", er det samme som al "bevægelses" uranalyse. Denne er igen det samme som "nuets" "skiftninger", der atter igen i form af skabelsen af "fortid", "fremtid" og "nutid" er det samme som "sansning" eller "oplevelse af livet". "Bevægelsen", ligegyldig hvordan den end forekommer, lige meget om den er omdrejninger af en flyvemaskines propel eller en fugls vingesus, ligegyldig om den er et projektils ilen imod sit mål, eller den er lysets fart tusinder af lysår igennem rummet, eller den er månens skin på den stille skovsø, er "evighedens" fortoning over i tiden, jegets gøren sig til ét med "rummet" eller materien, "dødens" forvandling til "liv".