Livets Bog, bind 4
At tingene sanses som "uretfærdighed", "lidelse", "sorg" og "synder" skyldes manglende overblik eller dette, at de sanses fra et ikke tilstrækkeligt højtliggende "udsigtspunkt"
1088. Hvad er da det "noget", som sansningen udgør? - Den udgør "lykken" set fra et særligt, bestemt udsigtspunkt. "Lykken", som altså er synet af Guddommens bevidsthed (det daglige liv), kan således ses fra forskellige trin. Fra det laveste trin har man naturligvis det mindst mulige overblik over den sande "lykke", ja, man kan endog slet ikke se, at det er "lykken" (Guddommens bevidsthed), man har for sig. Man kan ikke overskue og dermed heller ikke udrede detaljerne i det, man ser. Og "lykken" eller Guddommen må naturligvis være farvet eller præget af dette stærkt begrænsede syn. Det er dette begrænsede eller utilstrækkelige overblik eller syn af "lykken" eller Guddommen, vi f.eks. kalder "uretfærdighed", "lidelser", "sorg" og "synder". Fra det højeste trin, hvor man har et fuldkomment overblik over foreteelserne og derfor fuldt ud kan udrede de enkelte tråde eller detaljer, ser man jo, at de ikke er "uretfærdighed", men derimod er opfyldelsen af uundgåelige led i en planmæssig førelse af væsenet op imod opfyldelsen af dets eget inderste begær, opfyldelsen af dets allerinderste attrå: mødet med Guddommen. Som vi ser, gør perspektivets love sig gældende på det mentale plan nøjagtig på samme måde, som det gør sig gældende på det fysiske plan. Jo højere man er oppe på bjerget, desto videre udsigt har man over dalen.