1108. Men hvad forstår vi nu ved "instinktenergien"? - Ja, for at forstå denne energi rigtigt, må vi nu dvæle lidt ved det "levende væsen", vi her i den gamle spirals sidste zone "salighedsriget" har for os. Dette væsen er slet ikke som et eneste af alle de andre væsener, vi ellers er vante til her på det fysiske plan. Det svarer heller ikke til noget som helst af de kendte fortidsdyr, ligesom det heller ikke forekommer som identisk med nogen art eller noget individ indenfor det kendte "planterige". Som det fremgår af foranstående, er det jo ikke et væsen fra noget fysisk tilværelsesplan, men det befinder sig i sin spirals sidste zone. Vi har altså for os et væsen, i hvilket alle virkningerne eller oplevelserne fra dets sidste spiral er koncentrerede som vågne "erindringer" eller udgør "vågen dagsbevidsthed". Den dagsbevidsthedsbærende energi i dette væsen er således "hukommelsesenergien". Vi er jo i den del af spiralkredsløbet, der udtrykkes som "salighedsriget". Det væsen, vi her har for os, er således et "salighedsvæsen". "Hukommelsen" er den førende bevidsthedsfunktion i dette væsens bevidsthed. Da dets dagsbevidste oplevelser udelukkende er "erindringer", og disse igen kun kan eksistere som detaljer i dets "indre verden", er nævnte væsen slet ikke bevidst koncentreret udadtil. Alt, hvad der forekommer omkring det i den "ydre verden", oplever det kun som "natbevidsthed". Det har i denne tilstand ikke noget som helst bevidst samkvem eller nogen gensidig korrespondance med noget andet "levende væsen". Det lever helt udenfor de øvrige væseners og den "ydre verdens" "tid" og "rum". Dets bevidste "tid" og "rum" er udelukkende kun "fortiden". Det genoplever systematisk sine oplevelser fra indeværende spiral og skaber her en ny form for "tid" og "rum", hvis detaljer stadigt i væsenets bevidsthed har de "tids-" og "rumbetegnelser", under hvilke det har oplevet disse i den "ydre verden". Det vil altså igen sige det samme som, at et sådant væsen, der befinder sig i "salighedsriget", i heldigste tilfælde er i stand til, ganske uafhængigt af det i den "ydre verden" i øjeblikket gældende årstal, i "nuet" at opleve, som "vågen dagsbevidst oplevelse", "tidsrum" og "begivenheder", der har været gældende for årtusinder, ja, millioner af år siden. Men denne oplevelse indskrænker sig naturligvis til kun at omfatte de detaljer, som i hine fortidige tidsregioner var realistisk "dagsbevidsthed" hos det pågældende væsen. Det kan ikke opleve "nye" detaljer i disse fortidige tidsperioder, som jo forlængst er ophørt eller forsvundet fra det fysiske plan for aldrig nogen sinde mere at vende tilbage. Vi ser således, at det "levende væsen" i dette spiralkredsløbets sjette afsnit her totalt lever i sin absolut egen "indre verden". Tid, rum, evighed, dag og nat, sommer og vinter, forår og efterår, lys og mørke, ondt og godt, smerte og lidelse, lykke og glæde har her ikke mere noget med de foreteelser at gøre, der i "nuet" foregår omkring væsenet i den "ydre verden", idet det jo slet ikke er bevidst i denne verden eller dette "nu". Den eller de af ovennævnte detaljer, som væsenet bevidst oplever, er som nævnt kun en "genoplevelse" af allerede tidligere oplevede detaljer. Detaljer eller oplevelser, det aldrig før har haft, vil det, udover en meget forstærket lykkefølelse, umuligt kunne komme til at opleve her. Det er i denne zone således totalt afskåret fra at kunne tilegne sig absolut "ny viden". Men som vi vil se, er dette ikke en mangel, men er derimod en genial og strålende fuldkommenhed ved denne form for tilværelse eller dette afsnit af livets oplevelse. Men kort sagt, hele denne tilværelsesform består altså i, at væsenet "genoplever" sine tidligere oplevelser. Det er denne oplevelsesform i en næsten latent fremtræden, vi kender her i den vågne fysiske tilværelse som "hukommelse" eller "erindringsoplevelse".