1113. Hvad er da formålet med denne væsenets oplevelse af begivenhederne eller tilværelsen for anden gang? -
For at forstå formålet med denne "genoplevelse" af begivenhederne må man først og fremmest gøre sig begribeligt den forskel, der er på oplevelsen af begivenhederne på det fysiske plan og deres "genoplevelse" på "salighedsplanet".
De to oplevelsesformer er nemlig højst forskellige.
Den fysiske form er en realistisk skæbnebundet oplevelsesform, hvor væsenet fornemmer sig ét med materien, tiden og rummet.
Det er i denne oplevelsesform bundet til "alder", bundet til "volumen" og naturligvis først og fremmest bundet til "skabelse".
Det skal i den "ydre fysiske verden" møjsommeligt fornemme sig ét med sin klatren opad bjerge og med besværlighederne ved at komme over floder og have.
Det fornemmer sig ét med sit fald ned i afgrunden, sine lemlæstelser, sygdomme og ulykker.
Det fornemmer sig ét med sin kamp for det daglige brød, ja, føler i værste tilfælde hele sit liv og tilværelse stå og falde med selve dets organisme og den hertil knyttede materie.
Deraf følger naturligvis også, at væsenet fornemmer sig ét med alt, hvad der er behag og velvære for samme organisme.
Men hvor guddommeligt dette så end kan være, så koster dog alle oplevelserne her "skabelse".
Ikke en eneste oplevelse kan her fornemmes af individet, uden at den i forvejen mere eller mindre møjsommeligt må "skabes" eller udløses ved hjælp af koncentration og viljeanspændelse, udfoldelse af energi og kraft eller udløsning af spænding mellem "ild" og "kulde", udfoldelse af følelse, intelligens og intuition, kort sagt, som en permanent jongleren med alle de "ydre" energier.
Den materielle oplevelsesform kan derved udelukkende kun blive identisk med modsætningen til "hvile".
Den "dagsbevidste" materielle tilværelse er således totalt et "arbejdsplan".
Da dette plan udelukkende består af "skabelse", hvilket i virkeligheden igen vil sige: "opbygning" og "nedbrydning", kan kun et tilværelsesplan, der så at sige eksisterer uden at være "skabelse", være dets modsætning.
Da en sådan modsætning er nødvendig, for at "arbejdsplanet" i det hele taget kan sanses eller opleves, og denne modsætning igen umuligt kan eksistere på det materielle plan, ser vi her noget af det formål, som det er "salighedsrigets" mission at opfylde.
Da der i "salighedsriget" ikke sker nogen særlig "skabelse" indenfor "dagsbevidsthedsoplevelsen" eller den bevidste sansning, bliver vi her vidne til et plan, der repræsenterer den højeste form for "stilhed" og tilsvarende "hvile", der overhovedet kan manifesteres indenfor strukturen i opretholdelsen af en "evig" tilværelse.