Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1116

1116. Da væsenet i den "ydre verden" udelukkende kun kan "opleve" ved at være en "aktiv skaber", være en "aktiv deltager" i de foreteelser, der reagerer på sanserne som "oplevelser" og derfor må undvære overordentlig store områder af "tid" og "rum" for sin skabelse og vedligeholdelse af de "ydre" sanselegemer, hvilket vil sige til hjælp for "kampen for tilværelsen", "selvopholdelsesdriften", "parringsdriften" eller artens beståen etc., mangler væsenet i tilsvarende grad i den "ydre verden" disse områder af "tid" og "rum" for en virkelig kulmination eller hundrede procents "nydelse" af sin øvrige skabelse og oplevelse af livet. Det er rigtigt, at oplevelserne i den "ydre verden" i stor udstrækning også er "nydelse", ja, kan endog være en overordentlig stor "nydelse", f.eks. i "den guddommelige verden", der jo er den "ydre verdens" kulmination i oplevelse af guddommelig "nydelse", men denne "nydelse" eksisterer ikke uden væsenets direkte "aktivitet". Det må samtidigt med "nydelsen" opretholde tingen eller det, der er "nydelsens" objekt. Og denne opretholdelse koster koncentration og energiudfoldelse, der igen tager "tid" og "rum". Og i dette område af "tid" og "rum" kan "nydelsen" umuligt være i renkultur. Opretholdelsen af en ting betinges udelukkende af "overvindelse" af andre ting. "Overvindelse" af en ting er "kamp". Selv om denne "kamp" i fuldkomneste tilfælde også betyder "nydelse", er den dog i sig selv "arbejde", og "arbejde" udløser igen "træthed". "Træthed" er igen det samme som "disharmoni", den er "mikroskopisk smerte" i nervesystemet grundet på den slitage på det samme system, det har kostet at frembringe tingen, der i sin færdige natur er "nydelse". Den "ydre verdens" "nydelse" har således urokkeligt "træthed" i sit spor, ligegyldigt hvor højt et plan den så end måtte tilhøre, og ligegyldigt hvor ædel og uselvisk den så end måtte regnes for at være. At der således er knyttet "træthed", hvilket altså vil sige: en slags "gene" til "nydelsen", vil uvægerligt bevirke i individet længslen efter en "nydelse", til hvilken der ikke er knyttet "træthed", altså en "nydelse", der fremtræder i hundrede procents renkultur.

Forrige

Næste