1125. Det er denne ovenfor nævnte glæde over og beundring af den modsatte part, der bliver besunget og lovprist som "kærlighed" af digtere og forfattere fra samme udviklingstrin. Men som ethvert intellektuelt begavet menneske her vil se, er denne "kærlighed" absolut ikke i renkultur, ja, er slet ikke virkelig "kærlighed", men derimod kun det samme som den behags- eller velværefornemmelse, der altid følger med et stærkt naturligt begærs naturlige tilfredsstillelse. Det er egentlig den samme fornemmelse som den, den tørstende vandrer i ørkenen føler for det længselsfuldt ventede vand. Ligesom dette vand i denne vandrers tanke eller bevidsthed udgør et desto herligere lys og midtpunkt i hans skønneste drømme, jo stærkere hans tørst er, således bliver også et væsen det altudgørende, livsbetingende lyspunkt for et væsen af "modsat køn", desto større dette sidstnævnte væsens tørst er, hvilket altså vil sige: desto mere det her må undvære og savne et sådant væsen. Ja, denne tørst eller hunger bliver ligefrem livsnedbrydende eller ødelæggende både for dets sjæl og legeme på et vist udviklingstrin, hvis den slet ikke bliver tilfredsstillet. Den stærke længsel efter eller den såkaldte "forelskelse" i et væsen af "modsat køn" er fuldstændig analog med den rent materielle sult eller tørst, kun med den forskel, at den er af en mere mental eller bevidsthedsmæssig art.