Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1135

1135. Hvad bliver nu forskellen på et sådant "helvæsens" og et "halvvæsens" manifestationer? - Ja, medens sidstnævnte væsens manifestationer koncentrerede sig i erobringen og tilbedelsen af det "modsatte køn" og i en tilsvarende bekæmpelse eller forfølgelse af dets "eget køn" og derved gjorde tilværelsen til en permanent kampplads, en krigens zone og dermed til en lidelsernes og besværlighedernes domæne, så koncentrerer det førstnævnte væsens manifestationer sig derimod ikke om noget "andet køn", da der, som tidligere nævnt, overfor dette væsen ikke er noget "andet køn", men derimod udelukkende omkring sin "næste", hvilket igen vil sige: alle levende væsener. Der er ikke noget specielt køn at begære, der bliver derfor heller intet køn at rivalisere om, ligesom der her heller ikke kan forekomme nogen form for "ulykkelig kærlighed". Den organiske struktur er således helt forvandlet i væsenet. Medens denne struktur i "manden" og "kvinden" fordrede et særligt specialvæsen af "modsat køn" og derved skabte sympati for dette "modsatte køns" væsener, skabte en vis udvikling af "kærlighed" til nævnte væsener, så udløser det "fuldkomne menneskes" organiske struktur sig nu i en "sympati" for "næsten" og i "antipati" for - absolut ingen. "Næsten" er således det "specialvæsen", der er trådt i stedet for det "modsatte køn". "Næsten" er blevet det "nye køn". Og til dette køn hører altså væsenet selv såvel som alle andre eksisterende "levende væsener". Overfor "manden" og "kvinden" eksisterer "næsten" (alle levende væsener) jo også, men denne "næste" er ikke for nævnte væsener udgørende noget "køn". Der er ingen seksualorganisk forbindelse mellem "hanvæsenet" og "næsten" eller mellem "hunvæsenet" og "næsten". Kun når denne "næste" forekommer som et væsen af "modsat køn" tilhørende deres egen race eller art, reagerer den organiske struktur, og "sympatien" søger udløsning.

Forrige

Næste