Det fremskredne jordmenneske fremtræder med en større seksualisme end noget andet væsen på jorden, en seksualisme, der er befordret af verdens største vise eller af alt, hvad der stimulerer og udvikler virkelig "kærlighed" eller "næstekærlighed"
1137. Hvordan kan det da være, at "manden" såvel som "kvinden", der har særlige "kærtegnsorganer", som udelukkende er den eneste vej, ad hvilken de kan opnå kulmination i "kærtegnsudløsning", ikke desto mindre begynder at "kærtegne" med andre dele af organismen end netop de dertil særligt beregnede "kærtegnsorganer"? -Ja, er det ikke netop således, at denne "kærtegnsmetode" udenom "kærtegnsorganerne" bliver stærkere og stærkere, bliver mere og mere udviklet? -Det vil altså sige, at jordmennesket, om end ubevidst, søger "seksuel udløsning" på et større og større område.For det absolutte "han-" og "hunvæsen" i renkultur forekommer denne "kærtegnsudløsning" udenom de specielle "kærtegnsorganer" så at sige slet ikke.Hos det højintellektuelt udviklede menneske forekommer den derimod i overordentlig stor grad.Og det er jo denne ny kærtegnsudløsning, der bevirker, at vi siger om individet, at det er et "kærligt væsen".Og er det ikke også denne kærtegnsudløsning, der igennem de største religioner og største vise påberåbes at være målet for al menneskelig stræben?Hedder det ikke her: "Du skal elske din næste som dig selv"? -Og er dette ikke påberåbt som "al lovens fylde"? -Den ægteskabelige kærlighed er altså ikke "lovens fylde".At elske eller udvise kærlighed kan jo kun finde sted i form af "kærtegn".Ens handlemåde må blive af en velgørende natur for ens "næste".Men når den er af en velgørende natur, er den skabelsen af en behagsfornemmelse for samme væsen.Behagsfornemmelse virker igen gennem sanserne som "vellystfornemmelse".Vellystfornemmelse eller lystfølelse er i sit princip "seksualisme".Det fremskredne jordiske menneske fremtræder således med en langt større og mere omfattende "seksualisme" end noget som helst andet væsen på jorden.Det kærtegner ikke blot med de dertil særligt bestemte "kærtegnsorganer", men det kærtegner også i en større og større udstrækning med hele den øvrige del af dets organisme.Ja, det udviklede væsen kan jo slet ikke undvære eller leve uden udløsningen af denne større nydelsesoplevelse eller "seksualisme".Det er netop denne større sympatiudløsning, vi kalder "humanitet".Der, hvor denne større sympatiudløsning eller næstekærlighed ikke er til stede for det moderne jordmenneske, er det ikke lykkeligt, selv om det er lykkeligt i ægteskab.Man kan jo heller ikke benægte, at jordmenneskets krige udelukkende skyldes mangel på humanitet eller næstekærlighed i dets kultur.Denne næstekærlighed er altså resultatet af en seksuel udvikling, der igen er stimuleret eller befordret af verdensgenløsningens princip, den er befordret af verdens største idealister, profeter, vismænd og verdensgenløsere, den er befordret af ethvert væsen, der er "kærligt" og forkynder "næstekærlighed" som det højeste ideal.
Tilbage til forsiden
Forrige