Livets Bog, bind 4
Af jordmenneskets seksualorganiske strukturer er den ene (den ægteskabelige eller enpolede) C-viden, medens den anden (næstekærligheden) endnu kun er A- og B-viden
1145. Men selv om hele den store sympatiudfoldelse, der er begyndt at udvikle sig i jordmenneskets mentalitet udenfor den "enpolede seksualismes" område, således ikke er "elskov" eller en bevidst stræben hen imod opnåelsen af en parringsakt eller seksuel kulminationsudløsning mellem "han-" og "hunvæsenet", så kan den alligevel ikke frikendes for at være "seksualisme". Men den har altså sin rod i en anden organisk struktur end den, der frembringer "elskov" mellem "han-" og "hunvæsenet". At der ligger en organisk struktur bag ved denne kan ikke benægtes, idet enhver bevidsthedsmæssig udfoldelse udelukkende netop kun kan forekomme som et produkt af en sådan struktur. At denne relativt nye organiske struktur bag den i form af "næstekærligheden" forekommende "seksualisme" ikke er så stabiliseret eller altgennemtrængende i bevidstheden som den "enpolede seksualismes" organiske struktur, der jo igennem tusinder og atter tusinder af liv har været det centrale i jordmenneskets bevidsthedstilstand og livsførelse, er naturligvis givet. Medens denne sidste struktur jo i allerhøjeste grad er "C-viden" eller automatfunktion, så selv de såkaldte "umælende dyr" indtil hundrede procent fysisk kan praktisere den uden nogen tillært anvisning eller vejledning, er den førstnævnte struktur endnu i en overordentlig stor grad kun "A-" og "B-viden", hvilket vil sige, at den endnu hovedsagelig kun er en tankeforeteelse i den vågne dagsbevidsthed, der endnu ikke kan komme til en fuldkommen praktisk kulminationsudløsning på det fysiske plan eller i den fysiske organisme. Med andre ord, jordmennesket repræsenterer således to seksualorganiske strukturer, hvoraf den ene forlængst har passeret kulminationen og derfor nu befinder sig i degeneration, medens den anden kun er i sin spæde begyndelse og er under udvikling hen imod sin kulmination. Den første har, grundet på det lange tidsrum den har eksisteret, fået udviklet særlige organer for sin kulminationsudløsning (kønsorganerne), medens den anden endnu slet ikke har færdige fysiske organer for sin kulminationsudløsning, men kun er på vej til at omskabe sin organisme i dette øjemeds favør. Medens den førstnævnte seksualforms kulminationsudløsning derfor forlængst er en kendsgerning og virkelighed i væsenets vågne dagsbevidsthed, er den anden form for seksualismes kulminationsudløsning, grundet på den endnu manglende udløsningsevne, endnu ikke nogen realistisk kendsgerning eller oplevelse i jordmenneskets vågne dagsbevidsthed eller på det jordisk, fysiske plan. Og det er jo netop derfor, at vi finder det jordiske menneske som et væsen, der ikke er noget "dyr" i renkultur og heller ikke udgør noget "virkeligt menneske" i renkultur.