Sålænge væsenet har for megen intelligens i forhold til følelsen eller for megen følelse i forhold til intelligensen, kan det ikke udgøre nogen absolut eller fuldkommen "kunstner" og må da være den ufærdige "Adam" eller "Eva"
1154. Hvis væsenets mentalitet nu i forvejen repræsenterer for megen "følelse" i forhold til "intelligens" eller for megen "intelligens" i forhold til "følelse", bliver det absolut umuligt for væsenet at sanse logisk, hvilket her vil sige, at fornemme det absolutte liv eller sanse den absolutte virkelighed.Væsenets fornemmelse af dette liv eller denne virkelighed, hvilket igen vil sige: det mentale billede af dets medvæsener, omgivelser og dets eget liv, vil være præget af den for megen "følelse" eller for megen "intelligens", der har været medvirkende i væsenets sanseevne til at skabe erkendelsen eller opfattelsen.Og da denne ny opfattelse igen er en medvirkende kraft bag væsenets viljeføring eller skabelsen af dets videre fremtræden og sindelag, anvendelse af dets talenter, udløsning af begær, bliver denne fremtræden således også i tilsvarende grad i disharmoni med væsenets videre berøring med eller sansning af livet og den deraf følgende manifestation og skabelse.Denne manifestation og skabelse må derfor uvægerligt i tilsvarende grad blive usand eller uvirkelig.Og væsenet kommer til at leve på en modsætning til selve livet og tror eller opfatter denne modsætning som selve livet.Det lever således på en illusion.Og ud fra denne livsindstilling må alt, hvad det opfatter, tænker og skaber, ligeledes være illusioner.Det hævner og hader, myrder og dræber, det lyver og bedrager, græder og ler, elsker og kærtegner eller på alle måder behandler sine omgivelser, sin næste ud fra den illusion, det selv af hele sin sjæl opfatter som virkelighed.At dets handlemåde eller fremtræden i en sådan situation umuligt kan blive noget reelt udtryk for den absolutte virkelighed er naturligvis en selvfølge.Men når det ikke kan give noget reelt udtryk for den absolutte virkelighed, kan det heller ikke være identisk med den absolutte "kunstner".Den absolutte "kunstner" kan kun det væsen være, der kan give et korrekt udtryk for den absolutte virkelighed eller sandhed.Udtryk for den absolutte sandhed eller selve livets absolutte struktur må uvægerligt blive usand, når den gengives af en "kunstner", hvis sanser eller sanseenergi er kombineret således, at de fuldstændigt fortegner hans oplevelse af livet, gør det til noget helt andet end det, det er.Tror man ikke, det er denne illusoriske sansetilstand, den guddommelige store Skaber har set hos "Adam" og "Eva", da han påbød dem at "gøre sig jorden underdanig"?
Tilbage til forsiden
Forrige