Livets Bog, bind 4
De guddommelige overleveringer beskæftiger sig kun med væsenets passage igennem spiralens mørkezone. I spiralens lyszone er væsenerne jo selv blevet "vejen, sandheden og livet" og behøver ikke mere andre væseners vejledning
1168. Og med denne tilværelse i lyset slutter de guddommelige overleveringer deres beretning. Hvad der videre sker i denne lysets tilværelse ligger ganske udenfor disse overleveringers ramme at udtrykke eller kundgøre. Verdensgenløsningens princip har således igennem nævnte overleveringer kun haft til opgave at "vejlede" væsenerne fra "lyset", igennem "mørket" og frem til "lyset" igen. De samme overleveringer begynder med "Adams" og "Evas" tilværelse i "lyset" og slutter med deres tilbagekomst til "lyset" eller Guddommen, med andre ord, de udtrykker eller beskæftiger sig kun med den del af det levende væsens liv, der udgør passagen gennem spiralkredsløbets "mørkezone". Dets passage igennem samme kredsløbs "lyszone" har de nævnte guddommelige ord og sætninger ikke til opgave at være særlig "vejledning" for. Men her er en sådan "vejledning" jo også ganske overflødig, idet "Adams skabelse" her forlængst er færdig. "Adam" er her blevet til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" og dermed blevet "ét med Faderen".