Hvorfor sandhedsfortolkningen for den enfoldige skaber vantro hos det på blot og bar intelligens fremtrædende væsen, medens den let forstås af den højintellektuelle vise
1185. Ovennævnte betyder naturligvis ikke, at den almindelige intellektuelle, hvilket vil sige: det kolde, intelligente væsen, kan se denne "sandhed" ligge nedgemt i eventyret.Her er det, at Kristi ord: "Salig er de fattige i ånden, thi himmeriges rige er deres", udtrykker en videnskabelig sandhed.Det almindelige intellektuelle eller kolde, intelligente væsen, der ikke mere har religiøst "instinkt", kan ikke se andet end den kolde nøgterne bogstavform i enhver, for den enfoldige tilpasset sandhedsåbenbaring.Og da denne bogstavform jo ikke er formet således, at den giver udtryk for en ydre videnskabeligt detaljeret analyse, forkaster det intelligente væsen nævnte åbenbaring som et meningsløst dogme.Og da det endnu ikke selv kender den virkelige sandhed og ikke har evne til selv at finde den i selve livet, bliver nævnte væsen det, vi kalder en "materialist", en "vantroende" eller "gudsfornægter", der er det samme som "sandhedsfornægter".De vise, der ved egen selvoplevelse forlængst er blevet fortrolige med selve livets virkelighed eller absolutte sandhed og derfor ikke er afhængige af andres ordformer eller terminologier, ser let sandheden stråle igennem den eller den terminologi eller ordform, i hvilken den virkelig findes, ligegyldigt hvor enfoldig denne ordform af dens ophav så end har måttet formes.Og således også når der er tale om "Bibelens" dogmer eller tusindårige overleveringer, der alle rummer i sig sandheden, men fortolket således, at den af den enfoldige kan fornemmes som sandhed og skabe tro på og tillid til livet og af den vise kan fornemmes som en glad genkendelse af hans egen indre identitet med sandheden.
Tilbage til forsiden
Forrige