Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1332

1332. Ja, det er rigtigt, at der i de seneste årtier er lappet lidt på samfundets "asociale huller" ved hjælp af "fagorganisationer", der så igen har bevirket arbejdsgivernes og kapitalmagtens organisering, men er ikke disse to partier: "arbejderne" og "arbejdsgiverne" i form af deres organisationer en væbnet styrke, der er i en permanent reaktion overfor hinanden? - Er en reaktion af to væbnede eller krigsmobiliserede magter ikke det samme som "krig"? - Og er denne "krig" i dag ikke balancepunktet i hele den jordmenneskelige tilværelse? - Er ikke alle "soldater" eller "krigere" i denne kamp om kapital, kamp om værdierne? - Hvem er udenfor denne "krig"? - Er ikke både præster, biskopper og andre gejstlige og lærere såvel som alle embedsmænd og arbejdere nødsaget til at være mobiliserede som "soldat" eller "kriger" på denne altbestemmende daglige front? - Er ikke den, der er udenfor her og ikke har noget "medlemskort" til sin etats eller sit fags organisation, det samme som en såkaldt "skruebrækker", der hurtigst muligt må lukkes ude, hvis det da overhovedet er lykkedes vedkommende at få ansættelse eller arbejde indenfor samme etat eller fag? - Er det "frihed"? - Er det den "fred", menneskene hungrer efter? - Og ikke desto mindre er de her skildrede faktorer den absolut altbeherskende struktur i det samfundsliv, der i dag erkendes som den højtudviklede moderne "civilisation" eller "kultur". At denne "kultur" må være en "krigens kultur", en sværdets og hadets eller gengældelsens "civilisation", turde vel ikke være vanskeligt her at opfatte som kendsgerning? -

Forrige

Næste