Stk.:  (1053-1590)      
      Avanceret søgning
   
"Kommunismen" er ikke et "opfundet" eller "opdigtet" politisk system. Den er et udviklingstrin, i hvilket kollektiviteten, fællesskabet eller næstekærligheden er hellig
1336. Men når et "kommunistisk samfund" således må gå tilbage til forhenværende "kapitalistiske" tilstande, vil det jo afsløre, at man er gået for voldsomt til værks. Man er gået stærkere end udviklingen. "Kapitalismen" var ikke helt udlevet af de pågældende individer. Og det, der ikke er udlevet, vil hverken et individ eller et samfund kunne løbe fra, ligesom man heller ikke ved hjælp af "diktatur" kan springe noget udviklingstrin over. Alt må udvikles. Vejen til "kommunisme" er udelukkende "udvikling", thi "kommunisme" er ikke et opdigtet eller opfundet "politisk system", den er et "udviklingstrin", i hvilket "næstekærligheden", hvilket her vil sige "fællesskabet", "kollektiviteten" eller erkendelsen af samhørigheden er hellig, er et bud, er en livsbetingelse. "Kommunismen" kan ikke være identisk med den antipati imod "kapitalmagten", det væsen føler, der er undertrykt af den og derfor sværger til "kommunismen" indtil det øjeblik, hvor det selv ved en eller anden omstændighed kommer i besiddelse af penge og bliver "kapitalist" og da sværger til "kapitalmagtens" beståen. En sådan mental indstilling kan jo kun være "forræderi" imod "kommunismen" og stempler sit ophav som en "forræder" imod denne mentale tilstand. Det er soleklart, at et "kommunistisk" parti eller samfund, der består af alt for mange af denne art væsener, naturligvis ikke kan tages alvorligt med hensyn til dets "kommunisme". At den "kommunisme" et sådant samfund repræsenterer, absolut ikke kan være i renkultur, men i en vis periode i udviklingen endnu mere eller mindre er en jagt efter "kapital" eller rigdom, er naturligvis en selvfølge.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.