Livets Bog, bind 4
Menneskehedens fuldkomne samfundsorden kan ikke blive til øjeblikkelig ved diktatur. Moseloven har ikke kunnet forhindre den camouflage, ved hvilken lovovertrædelserne blev autoriserede, og lovovertræderen kunne bevare prædikatet "en hæderlig mand"
1352. Men da der ikke er noget som helst, der kan fødes voksent, kan menneskehedens fuldkomne samfundsorden, individernes fornemmelse af den totale samhørighed eller den indbyrdes fuldkomne broderskabsfølelse overfor næsten heller ikke øjeblikkelig blive til på mirakuløs måde ved diktatur eller påbud. Denne mentale tilstand, denne livets fuldkomneste og absolut mest strålende kunstart eller denne kærlighedsudfoldelsens kulmination kan netop i kraft af denne sin storhed mindre end noget som helst andet blive til uden igennem udvikling, træning, erfaring og oplevelse. Derfor bliver vi da også vidne til, når vi ser tilbage på århundrederne i menneskehedens historie, hvorledes dens humanitet fra kun at være teori, frøkerner, sået og tilrettelagt i menneskenes sind af profeter, vismænd og verdensgenløsere, må gennemgå mange forskellige stadier og først efter en sådan gradvis udvikling blive mere og mere fundamental i det daglige liv. Vi har allerede dvælet ved "Det Gamle Testamentes" påberåbte idealer. Vi så hvorledes "forretningsmoralen" eller dyrkelsen af "det falske forretningsprincip", blev et overgangsstadium fra den åbenlyse rå og brutale magttilstand til den mere skjulte og som moral camouflerede og autoriserede tilstand, vi i dag udtrykker som "moderne kultur". I dag udløses Moseloven: "øje for øje og tand for tand" i form af det juridiske lovsystem og retsvæsen. "Straffe-" og "hævnlysten" blandt individerne indbyrdes er endnu så overvældende gældende, at den stadig må justeres eller autoriseres af myndighederne, for at den ikke skal udløse sig i det rene barbariske voldsanarki. Begæret efter at tilrane og besidde næstens gods og guld er endnu til stede hos jordmenneskene i en så dominerende grad, at man overfor dette også må beskytte sig ved hjælp af Moselovens eller "Det Gamle Testamentes" "straffeerkendelse". Ja, vi ser her endog, at denne slet ikke har kunnet få bugt med den i mennesket forekommende rå dyriske urdrift, der bringer sit ophav til for enhver pris at tilegne sig goder og behageligheder ganske ligegyldigt hvor meget dette så end bliver på omgivelsernes eller næstens bekostning og tab af frihed og velvære. Ved at camouflere tilraningen af næstens goder, værdier eller ejendomme som "forretning", beholdt man altså en åben kanal eller vej, ad hvilken man fortsat kunne plyndre og stjæle fra sin næste og endnu beholde prædikatet: "en hæderlig mand". Ja, så udviklet blev denne camouflage, at de camouflerede røverier og bedragerier overfor næsten, som allerede gentagne gange nævnt, ligefrem blev lovbeskyttede, blev autoriserede. Og denne autorisation blev fundamentet for hele den nuværende menneskeheds civilisation.