Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1366

1366. Da denne sfære i særlig grad er lemlæstende eller ødelæggende for den fysiske organisme, vil jordmenneskeheden i "dommedagssfæren" være at inddele i tre kategorier alt efter deres kropslige situation. Der vil således permanent være en del af jordmenneskehedens individer, der er blevet direkte dræbte og derved på unaturlig måde og for tidligt er kommet over på det åndelige plan. Dernæst vil der være en del af jordmenneskene, der af mørkets reaktioner er blevet "invalider" eller "krøblinger" på det fysiske plan. Og herefter kommer så de, der endnu er raske eller "kampdygtige" og derfor befordrer krigen, hadet og hævnen på det fysiske plan. Således deler "krigens" eller "mørkets" sfære sig i tre grupper af væsener. Men det betyder naturligvis ikke, at hver gruppe talmæssigt udgør en "tredjedel" af den samlede jordmenneskehed. "Bibelen" udtrykker ganske vist, i sin overleverede beretning om "dommedag", begivenhederne som noget, der kun vederfares de forskellige "tredjedele" af jordmenneskeheden, men at dette ikke er en speciel talstørrelse, "Bibelen" her skal udtrykke, bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at oplevelsen af "dommedagen" er en absolut uundgåelig foreteelse for alle jordmennesker. "Dommedagen" er ikke en proces, en lidelsesakt kun beregnet på en særlig brøkdel af jordmenneskehedens individer, således at andre brøkdele af jordmenneskeheden kan gå helt fri af nævnte oplevelse. "Dommedagen" er en kosmisk livsbetingelse for absolut alle levende væsener, lige som luften er en livsbetingelse for alle fysiske væsener. Uden "dommedagen" kunne ingen som helst sjæl eller noget væsen blive forandret. Og uden forandring intet liv, ingen oplevelse, intet kredsløb. En evig død måtte således være den herskende faktor på jorden. Men det er jo det modsatte af, hvad der er en kendsgerning. Livet er netop i allerhøjeste grad florerende, selv om det ganske vist i stor udstrækning er i krigens eller mørkets favør.

Forrige

Næste