Livets Bog, bind 4
Jordmenneskeheden kan ikke gå til grunde ved fremstilling og brug af mordvåben imod sin næste, idet den heraf følgende lidelsesskæbne tilsidst vil gøre individet til et lysvæsen eller en borger i "himmeriges rige"
1376. Vi ser deraf, at jordmenneskehedens kapløb i fremstillingen af forbedrede mordvåben og krigsmateriel ikke er en foreteelse, der vil få menneskeheden til at gå til grunde og dermed Guddommens skaberværk til at mislykkes. Det er derimod, som overalt i "Livets Bog" fortalt, det middel, ved hvilket Guddommen "indblæser" Adam og Eva kundskaben om "godt" og "ondt". Men kundskaben om "godt" og "ondt" er det samme som visdom eller livets sandhed. Men at indblæse væsenerne livets sandhed er jo det samme som at "indblæse" væsenerne Guds bevidsthed eller mentalitet. Væsener i mørket, væsener, der i dag boltrer sig i skabelsen af mordvåben, boltrer sig i blodige krigsmanifestationer, undertrykkelse og tyranni imod sin næste, kan umuligt undgå at blive genstand for den heraf udløste lidelsens og besværlighedens blodige skæbne, der skal give dem den virkelige forstand på "godt" og "ondt". Og med den virkelige forstand på "godt" og "ondt", der igen er det samme som den allerhøjeste visdom, kan intet menneske forblive i mørket. Uvidenheden bringer det levende væsen til at handle forkert, men den forkerte handling skaber lidelse og afslører derfor for væsenet dets fejltagelse. Og med den tilstrækkelige opdagelse af fejltagelsen bliver væsenet jo i fremtiden garderet imod gentagelsen af den samme fejltagelse. Da fejltagelsernes smertefulde virkninger således garderer væsenerne imod gentagelser af fejlene, kan de jo umuligt undgå at blive til eksperter i den kunst, det er, at kunne leve "det fuldkomne liv". Men væsener, der er eksperter i at leve "det fuldkomne liv", er jo det samme som "himmeriges riges" indbyggere. De er tilværelsens lysvæsener. De er målet med den guddommelige verdensplan.