Hvorfor verdensplanens manifestation har kostet liv og førlighed, tortur og lemlæstelse, sorg og tårer eller alle former for mørke og dog er hundrede procents "kærlighed"
1387. Hele det store udviklingspanorama har jo vist en kolossal hårfin logik, hvilket altså vil sige, vist en i det levende væsens favør altbeherskende planmæssighed, en hårfin omhu for at føre det til kundskab og viden.Det er rigtigt, at denne udvikling har kostet liv og førlighed, i stor udstrækning har været tortur og lemlæstelse, had og bitterhed, sorg og tårer, dødskvaler, abnormiteter og sindssyge osv., men uden disse foreteelser ville jo intet være i stand til at markere modsætningen.Med hvilke foreteelser skulle vel ellers det sande lys, det sande liv, væsenernes udødelighed og identitet som "sønner af Guden" kunne markeres? -Er det ikke de sorte streger på det hvide papir, der markerer tegningen? -Ville den kunne være synlig uden spor af kontraster? -Ville den være fundamental i form af hvide streger på ligeså hvidt papir uden spor af skygger af nogen art? -Skulle den største af alle kunstarter, selve livet og væsenet i "Guds billede" kunne være en undtagelse herfra? -Hvor og igennem hvad kan dette blive til virkelighed eller kendsgerning? -Nej, den evige verdensplan er netop lige akkurat således, som den absolut må være for at kunne eksistere hundrede procent i det levende væsens egen favør.Men derved bliver den jo identisk med en hundrede procents "kærlighed".
Tilbage til forsiden
Forrige