Hvorfor jordmennesket blev en tilbeder af "døden" i stedet for af "livet"
1400. At væsenet skulle "dø", ville altså betyde, at det skulle komme bort fra selve virkeligheden, selve sandheden."Usandheden": "døden", livets kontrast skulle altså komme til at kulminere i dets bevidsthed.Det skulle blive så optaget af de "døde" eller uvirkelige ting, at det skulle miste evnen til at se de sande, de virkeligt levende ting eller selve livets evige struktur.Og det kan vel ikke nægtes, at denne guddommelige forudsigelse og bestemmelse til fulde er gået i opfyldelse? -Det jordiske menneskes bevidsthed, sjæleliv eller dets ånds struktur er i allerhøjeste grad blevet "mystik", er blevet til selve kulminationen af overtro.Det har i dag nydt så længe af "kundskabens træ" (interessen for materien, interessen for skabelsen af behageligheder for sig selv, befordringen af egoismen eller "kainsprincippet", erobringen af sin næstes fordele og goder), at det slet ikke har kunnet nyde af "livets træ" (dyrkelsen og fornemmelsen af livet bag de fysiske materier, bag næstens og medvæsenernes eller alle de andre levende væseners organismer).Medens det således i en udstrakt grad, ja, lige til kulmination, har udviklet evnen til at sanse og forme materien og gøre sig den underdanig, er de sanser, hvormed det skal se selve livet eller ånden, derimod degenereret eller skrumpet ind til en så latent tilstand, at individet slet ikke mere realistisk kan gøre sig hverken næstens eller sin egen ånds eller bevidstheds evige struktur begribelig.Ja, er i værste tilfælde kommet dertil, at det fuldstændig benægter denne ånds evige struktur.Og det er således en tilbeder af "døden" i stedet for "livet", vi i dag finder i det materialistisk kulminerende jordiske menneske.
Tilbage til forsiden
Forrige