Livets Bog, bind 4
Hvorfor de levende væseners fremkomst eller tilblivelse på det fysiske plan ikke skyldes "tilfældighed"
1408. Disse millioner af "tilfældigheder" har altså forud måttet finde sted, før jordmenneskets fremtræden har kunnet blive en kendsgerning. Hver enkelt af disse millioner af "tilfældigheder" har måttet være et nøjagtigt sammentræf af netop de energi- og stofformer, der kunne gå i en sådan indbyrdes harmoni eller et gensidigt nyttigt indbyrdes samarbejde som det, der tilsammen danner et levende væsens organiske funktion. Måske forstås det bedre, hvor vanskelig en gevinst i dette livets store lotteri selve det levende væsen er, når vi opsætter "tilfældighedens" panorama i en anden billedform. Vi udtrykker verdensaltets millioner af stof- og energivariationer ved en stor lotteripose, hvor hvert enkelt nummer er en af verdensaltets energi- eller stofformer. Vi forudsætter nu, at disse numre udgør talrækken lige fra 1 til op i millionerne. For nu at få nogle af disse stoffer til at indgå i den forbindelse, der betinges, for at de kan udgøre et levende væsen, kræves der altså en "tilfældighed", et "tilfældigt" skvulp i verdensaltets energi- eller stofhav. Hvis vi nu, for at have et holdepunkt, udtrykker de energi- eller stofformer, som skal til for at danne det levende væsen, ved numrene: 27 - 317 - 352 - 1002 - 3649 - 7777 og flere andre særligt bestemte numre, vil den "tilfældighed", der betinger det levende væsens tilblivelse, bestå i, at man ved et enkelt greb ned i lotteriposen lige akkurat får fat i disse numre og ikke nogle andre, idet det levende væsen da ville være en umulighed. Hvis vi altså er så heldige med dette greb at få fat i lige akkurat disse numre, da har vi for os den "tilfældighed", som sætter naturen i stand til at frembringe et levende væsen. Imellem millioner af numre skal naturen altså være så heldig netop lige akkurat med sit skvulp eller greb at få fat i disse numre, ellers bliver der ikke noget levende væsen ud af dens greb. Da vil grebet være en nitte.
      Men når vi nu tænker os, at naturen har været så heldig i sit greb og netop har fået lige akkurat de påkrævede numre, så har den ganske vist et levende væsen, men dette levende væsen er jo kun et mikrovæsen. Af sådanne skal den jo bruge millioner for at kunne afstedkomme et levende væsen fra mellemkosmos, f.eks. et jordmenneske. Den må altså igen forsøge at tage ned i posen atter og atter disse millioner af gange og være så begunstiget af "tilfældigheden", at den netop får disse krævede numre hver eneste gang, indtil den har det antal millioner af væsener, der skal til for at det mellemkosmiske væsen kan fremtræde. I sandhed, der skal virkelig et overnaturligt "held" til, for at en sådan masseopfyldelse af "tilfældighed" kan åbenbares som den, der betinger, at det levende væsen kan blive til. Hvor tit tror man, at det jordiske menneske måtte gribe ned i posen for at få held til netop at få disse numre? - Tror man ikke, det ville komme til at opleve et ocean af nitter? - Tror man ikke, den "tilfældighed" ville være en enestående sjældenhed, som skulle til, for at dets greb ned i posen virkelig skulle give gevinst? -
      For ethvert jordmenneske eller levende væsen, naturen har frembragt, har den altså skullet gribe ned i lotteriposen og vinde den store gevinst flere millioner af gange i en uafbrudt rækkefølge, skønt gevinsttallet kun var én i forhold til millioner. I hvert greb har den skullet hjemføre netop de før opgivne seks tal. Det er i sandhed et mærkeligt "held". Et sådant "held", en sådan uafbrudt gentagelse af den samme "tilfældighed" er endnu aldrig observeret i noget som helst levende væsens liv. Hvilket jordmenneske kan tage ned i en lotteripose, hvor nitteprocenten skrives med et syvcifret tal og "tilfældigt" hjemføre nøjagtigt de samme førnævnte seks numre millioner af gange i træk eller i en uafbrudt rækkefølge? - Mon ikke "tilfældigheden" her er så fundamental, at den slet ikke er til at skelne fra det planmæssige? - Og bliver dette ikke endnu mere virkeligt, når man ser, med hvilken overdådighed naturen åbenbarer tilblivelsen af de levende væsener både i mikrokosmos og mellemkosmos? - Men når "tilfældighed" ikke er til at skelne fra "planmæssighed", hvilket altså vil sige, at den opfylder alle de love eller betingelser, ved hvilke en ting bliver logisk eller hensigtsmæssig, bortfalder jo ethvert grundlag for dens identitet med "tilfældighed". At blive ved med at påstå, at tingen er "tilfældighed", vil altså være det samme som at påstå noget, der er usandt eller uvirkeligt. At påstå, at de levende væseners tilblivelse eller fremkomst kun skyldes "tilfældighed", er således her synligt som dyrkelsen af en "usandhed".