Livets Bog, bind 4
Enhver form for ukærlighed overfor næsten er et attentatforsøg eller en sabotage på selve verdensaltets struktur i vort eget bevidstheds- eller manifestationsområde
1417. Ja, det er rigtigt, at disse "mikrober" naturligvis slet ikke aner, at det er så gigantisk en overmagt, de står overfor. De lever netop på den fabelagtige overtro, at det kun er deres "næste", de kæmper imod. De forstår ikke, at det slet ikke drejer sig om, hvad næsten gør imod dem, men derimod udelukkende om, hvad de gør imod næsten. For det er udelukkende kun her, de kan være med eller imod verdensaltets struktur. Næsten og verdensaltet er absolut identiske. Hvad man gør imod næsten, gør man også imod verdensaltet. Da verdensaltet er "kærlighed", og denne manifestationsform er betingelsen for ethvert virkeligt normalt velbefindende eller den såkaldte højeste lykke, vil enhver form for "ukærlighed" overfor næsten være et attentatforsøg på selve verdensaltets struktur i vort eget bevidstheds- og manifestationsområde. Men ved at gøre attentat på denne struktur i vort eget område likviderer vi jo i større eller mindre grad det, der netop betinger vor sjælelige og legemlige, normale struktur og dermed vort eget normale velbefindende. Det er disse forstyrrelser af det normale velbefindende, der resulterer i enhver form for krig og den heraf følgende ulykkelige skæbne. Det er ikke så mærkeligt, at resultatet af krige uundgåeligt bliver lemlæstelse, invaliditet, sindssyge og dødsrallen der, hvor det ikke fører til bestigningen af "krigsforbryderskafottet", ja, endogså for "sejrherrerne".