Livets Bog, bind 4
Hvorfor jeget kun kan udgøre "noget, som er"
1440. Det er således i kraft af "døden", at "livet" kan opleves. Når "livet" er uendeligt fortsættende, er evigt uophørligt, er det således i sig selv et evigt ubeskrevet blad. I sin højeste analyse er "livet" eller "det levende" jo identisk med "jeget" eller "X1" i det levende væsen. Det er i sig selv kun "noget, som er". Ud over denne analyse kan det jo ingen som helst analyse have, idet en hvilken som helst analyse, vi så end måtte tiltænke dette "noget, som er", kun kan blive en foreteelse, som dette "noget" har skabt. Og når dette "noget" har skabt det, må nævnte "noget" jo have eksisteret, før denne skabelse fandt sted. Denne frembragte skabelse kan derfor absolut slet ikke udgøre dets sande analyse. Det kan derimod kun den tilstand, som nævnte "noget" eller "jeg" havde, før denne skabelse fandt sted, eller har udenfor enhver af dets skabelsestilstande. Men da dets sande analyse således ligger udenfor enhver frembringelse eller skabelse, altså udenfor enhver timelig foreteelse eller noget, der har begyndelse og afslutning, er det jo netop denne omstændighed, der betinger, at det kun kan have denne ene analyse, nemlig dette: kun at udgøre "noget, som er".