Livets Bog, bind 4
Hvorfor overleverede moralske forskrifter ikke kan råde bod på det nuværende seksuelle livs genvordigheder
1483. Her vil man muligvis påberåbe, at det fuldkomneste i en sådan situation er at lade være med at udøve samleje, være totalt seksuelt afholdende. Men er det nu rigtigt? - Hvad er en sådan opfattelse begrundet på? - Den er udelukkende begrundet på - ikke videnskab eller virkelig kosmisk viden - men derimod på dogmetro. Og da denne dogme- eller autoritetstro ikke kan stå for en virkelig logisk ransagning som videnskab, er den i tilsvarende grad "overtro". Medens denne "overtro" tidligere har været næsten uskadelig, idet de situationer, hvor en "befrugtningsforebyggelse" kunne være aktuel, næsten aldrig forelå, er det ganske anderledes nu. Nu kan de overleverede moralske dogmer om seksuel afholdenhed i mange situationer virke som et forfærdeligt "onde". Ja, i værste tilfælde medføre endog sindssyge for ikke at nævne alle de forfærdelige mislykkede forældreskaber tusinder af børn ville få, hvis disse dogmer, der jo går imod al "befrugtningsforebyggelse" til fordel for total seksuel afholdenhed udenfor ægteskab, skulle opfyldes. En sådan afholdenhed ville jo betinge, at alle som forældre ganske uegnede mennesker absolut måtte gifte sig, hvis de ønsker seksuel tilfredsstillelse. Men hvordan skulle et barn være tjent med sådanne to umulige forældre og det deraf følgende tilsvarende ufuldkomne hjem? - Tror man ikke, det er bedre her at give afkald på dogmeopfyldelsen til fordel for "befrugtningsforebyggelsen". Da uegnetheden som "forældre" hovedsageligt skyldes ægteskabelig degeneration, og denne degeneration absolut ikke betyder en nedsættelse af de pågældende væseners seksuelle begær, tværtimod, snarere betyder en forstærkelse af dette, er det indlysende, at dette, at diktere disse mennesker askese eller total seksuel afholdenhed ikke kan være hverken retfærdigt eller fuldkommen. Naturen fordrer selvfølgelig ikke total seksuel afholdenhed hos væsener, hvis seksuelle begær og drift den har forstærket. At "befrugtningsforebyggelsen" her bliver den af naturen igennem væsenets intelligens selv beordrede udvej bliver således her til kendsgerning. Hvis naturen indtil hundrede procent virkeligt fordrede "præstevielse" eller ægteskab som betingelse for seksuel tilfredsstillelse, måtte den jo også have tilpasset det således, at der fandtes nøjagtigt lige mange væsener af begge køn, hvilket jo slet ikke er tilfældet. I situationer og lande, hvor der f.eks. forekommer mange flere kvinder end mænd eller omvendt, kan naturen jo umuligt fordre ægteskab for alle samtlige væsener, ligesom den naturligvis heller ikke fordrer de overskydende væsener totalt udelukket fra al seksuel nydelse. Som man ser, passer de overleverede seksuelle og moralske forskrifter eller dogmer om afholdenhed eller askese ikke på det nuværende intellektuelt fremskredne jordmenneske. På tidligere stadier i dets udvikling var dets seksuelle psyke helt anderledes. Dels var dets seksuelle begær eller krav ikke nær så stærkt som i nutiden, og dels var ægteskab og afkom meget mere en selvfølgelighed for alle væsener, end tilfældet er i dag. Men når jordmenneskene tidligere var anderledes seksuelt indstillede, måtte deres seksuelle moralske forskrifter jo også være tilsvarende anderledes. At skulle leve efter denne fortidige og for helt anderledes seksuelt indstillede eller skabte menneskers moral og forskrifter i dag kan derfor kun være en absolut vildfarelse.