Livets Bog, bind 4
Kosmisk videnskab, religiøsitet og irreligiøsitet
1485. Men denne indstilling er i virkeligheden kun en overfladisk spaltning. Oprindelig er alle mennesker religiøse, ja, de kan slet ikke leve uden at være det. Når der derfor er tale om "irreligiøsitet", vil dette kun betyde en sindstilstand, i hvilken væsenet netop har tabt al tro på den fra fortiden overleverede moral og opfattelse af et Forsyn eller en Guddom, idet fortolkningen er skrigende imod dets nuværende videnskabeligt eller intelligensmæssigt indstillede sansning. Men i det øjeblik, de religiøse love og overjordiske detaljer er virkelig videnskab og med forstanden kan efterforskes eller kontrolleres, er der tusinder eller millioner af jordmennesker, der er parate til at lægge deres opfattelse og liv helt og holdent i denne videnskabs interessesfære. Da kommer deres religiøsitet atter frem til den synlige, fysiske overflade. Disse væsener er nærmest at ligne ved en rod, toppen er skåret af. Roden er det "urreligiøse" princip, der bor i ethvert menneske, toppen er den overleverede dogmatiske kirkelige moral- eller livsopfattelse. Denne "top" er altså sygnet hen for de "irreligiøse" jordmenneskers vedkommende. Men ved at nære "roden", som altså ikke er "død", men skjuler sig under den fysisk synlige overflade, med videnskabelige eller nøgterne kendsgerninger, begynder den atter at vokse. Og "roden" vil da efterhånden fremtræde som en skøn, fyldig og farverig plante, en evig bevidst gudesøn eller "mennesket i Guds billede" i Guds store, i form af verdensaltet eller universet fremtrædende "paradisets have".