Livets Bog, bind 4
Hvad vi igennem vore kosmiske analyser har vist angående moral og næstekærlighed
1531. Og al denne guddommelige herlighed, hele denne altoverstrålende åbenbaring af himmelsk lys, den altomfavnende indbyrdes kærlighed, der da må være mellem væsenerne, er altså udelukkende kun betinget af, at hvert enkelt jordmenneske får at se, hvor stor en gene og althæmmende dets dyriske eller "anti-humanistiske" natur i dag er for deres dybeste eller inderste idealdrømme eller mentale længslers tilfredsstillelse.
      Vi har her igennem vore analyser vist, at moral og næstekærlighed må være identisk. Enhver moral, der ikke kan forenes med næstekærlighed, er et falsum, er en afvej fra lyset og fører urokkeligt sit ophav ind i mørket, ind i ulykke og lidelse. Vi har således her i "Livets Bog" vist, at den absolutte rod til alt det såkaldte "onde", til "mørket" eller "helvede" udelukkende er ukærlighed imod næsten. Vi har igennem vore kosmiske analyser givet et udtømmende materiale for intelligensen og gjort synet af denne kærligheds absolutte nødvendighed tilgængelig for forstanden. For den udviklede læser bliver livets store facitter eller påbud om næstekærlighed igennem nævnte analyser ikke mere en trossag, men er derimod en urokkelig viden. Kærligheden til næsten, hvilket vil sige: til medvæsenerne og omgivelserne, såvel som forståelsen af, at roden til al jordmenneskelig ulykke og lidelse udelukkende har sæde i den del af jordmenneskets bevidsthed, der udgør dets dyriske urtilstand og som betegnes som det "onde", bliver selvfølgelig. Det jordiske menneske er således endnu på en gang "dyr" og "menneske". At det ikke er udviklingen eller vedligeholdelsen af "dyret", men derimod af "mennesket" i jordmennesket, der er den absolut uundgåelige moral for samme væsen, har vi hermed igennem livet og naturen selv urokkeligt stadfæstet.