Stk.:  (1053-1590)      
      Avanceret søgning
   
Symbol nr. 12
Livet og døden
Hvorfor udskiftningen af det levende væsens fysiske legeme ikke er identisk med "døden", men derimod udgør en virkelig livsfornyelse
1533. Igennem nærværende binds analyser har vi endnu indgående måttet hellige os mentalitetens "lys" og "mørke" for derigennem fundamentalt at stadfæste livets allerhøjeste eller evige moralbegreb eller selve Guddommens mentale indstilling til alt og alle. Og vi er i dette vort studium nået så langt frem, at vi har fået et indblik i det, der skjuler sig under begrebet "moral". Vi har set, at "moral" er en evig skiftende form for et levende væsens ligeså evige livsmanifestation. Vi har set, at denne skiftende form for livsmanifestation befordres af "begær" og "tilfredsstillelse af begær". Vi ved, at dette princip i sin grundanalyse hviler på to store diametrale modsætninger, "livet" og "døden", der igen behersker spiralkredsløbet med hver sit terræn. I den ene halvdel af et spiralkredsløb er "livet" altbeherskende, medens "døden" helt behersker den anden halvdel af samme kredsløb. Ved "døden" forstås her naturligvis ikke det, man i daglig tale kalder "døden", hvilket vil sige: den foreteelse, der giver sig udslag i, at den fysiske organisme udskilles fra ånden og jeget og bliver til et "lig". En sådan proces har nemlig ikke noget med den virkelige død at gøre, idet "døden" her kun berører organismen, men ikke mentaliteten. Det levende væsen er ligeså begavet eller "vidende" efter en sådan "død" som før denne. Og en proces, der ikke kan berøre eller formindske et individs viden, kan jo ikke gøre det "livløst". Og en "død", der ikke kan gøre individet eller det levende væsen "livløst", har jo ikke noget som helst med en virkelig "død" at gøre. De levende væsener dør således ikke, fordi de udskifter kroppe eller legemer. Legemerne er jo kun de redskaber, igennem hvilke individet tilegner sig viden, der igen er det samme som at tilegne sig "liv". At legemet eller kroppen slides op og bliver ubrugelig og derfor nødvendigvis må udskiftes til fordel for opbygningen eller skabelsen af en ny og brugbar, kan jo kun være et hundrede procents plus for "livet" og ikke et minus. Det kan kun være "liv" og ikke "død" for det pågældende jeg eller væsen. At det materiale, de erfaringer, den viden, som jeget havde tilegnet sig igennem en krop eller organisme, skulle gå under sammen med denne organisme, er da i allerhøjeste grad ulogisk eller totalt uden formål. Det er let for den udviklede forsker, rent bortset fra det indviede væsen, der ser kosmisk, at se, at organismen eller kroppen kun er et redskab, et middel, ved hvilket der kan opnås noget værdifuldt, og at dette værdifulde selvfølgelig ikke står og falder med kroppen. Den "død", jordmennesket i daglig tale kender, og som det som regel nærer en sand rædsel for, er således i sig selv kun en "livsfornyelse" og har som nævnt intet med en virkelig død at gøre.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 36
Symbol nr. 12
Livet og døden

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.