Livets Bog, bind 4
Det "kosmiske døde" væsens fornemmelse af Guddommens største manifestationsprincipper: "lys" og "mørke"
1540. Men ligesom spiralkredsløbet er inddelt i en "livs-" og en "dødszone", en "behags-" og en "ubehagszone", således er hvert enkelt af spiralens seks riger i virkeligheden hver for sig også inddelt i en "behags-" og en "ubehagszone", der henholdsvis igen indenfor jordmenneskeheden er opfattet som "himmel" og "helvede". Denne "himmel" (paradiset) og dette "helvede" er således i virkeligheden to absolutte principper, på hvilke hele livsoplevelsesmuligheden beror. Eksisterede "helvede" eller "ubehagsprincippet" ikke, ville "behagsprincippet" eller "himmeriges rige" også være en total umulighed. Derved bliver det til kendsgerning, at "himmeriges rige" absolut ikke er nogen favoritzone, i hvilken Guddommen favoriserer og forkæler sine yndlinge, ligesom "helvede" absolut ikke er et tugthus eller en straffeanstalt, hvor Guddommen i vrede hævner og straffer alle de væsener, der ikke har haft evne til at kunne bringe sig i hans gunst eller yndest. En sådan opfattelse af "himmel" og "helvede" er selve kulminationen af uvidenhed og kan kun forekomme i "dødsriget" eller spiralkredsløbets mørke halvrunde. Den er det "døde" væsens fornemmelse af Guddommens største manifestationsprincipper eller skabeevnes analyse.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden