Livets Bog, bind 4
"Nydelsen af livets træ" er det samme som glæden eller lykken i udfoldelsen af næstekærligheden og fører til "kosmisk bevidsthed" eller evnen til samtidigt at være vågen dagsbevidst i den "fysiske" og "åndelige" verden
1552. Denne "nydelse" er igen det samme som inspirationen, glæden og lykken ved at elske sin næste. Her menes naturligvis ikke en blot og bar skolet optræden, indøvet efter den såkaldte "dannelse" eller "takt og tone", der jo for en stor del kun er en indøvet evne til at camouflere eller skjule væsenets inhumane eller ukærlige sider i dets natur, så de ligefrem til en vis grad giver sit ophav skæret af kultur eller "næstekærlighed". Nej, næstekærligheden er noget langt mere dybtgående og inderligt. Det er at leve og arbejde således, at dette liv og arbejde bliver kærtegn for den samlede menneskehed. At begære dette, at finde glæde i at indvi sit liv og sine kræfter til denne manifestation, er at "nyde af livets træ". Det er det samme som virkeligt at leve. Det er at være "ét med Faderen i hans billede efter hans lignelse". Og dette virkelige liv begynder altså fundamentalt at gøre sig gældende i individets viljeføring fra og med dets totale oplevelse af "den store fødsel". Efter denne oplevelse eller "indvielse" lever væsenet vågent dagsbevidst i den åndelige verden samtidigt med sin vågne dagsbevidste oplevelsesevne på det fysiske plan.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden