Livets Bog, bind 4
Mellem den seksuelle nydelse og andre former for nydelse er der ikke nogen principforskel, men kun gradsforskel
1566. Denne "højeste ild" er altså det samme som fundamentet for individets evne til at fornemme "lyst" eller "ulyst", "behag" eller "ubehag", "velvære" eller "livslede". Men dette at føle lyst, behag eller velvære er jo en "seksuel" fornemmelse. Det er rigtigt, at man i al almindelighed ikke plejer at erkende følelser, der ikke lige akkurat direkte har med formeringen eller selve parringen at gøre, som "seksualisme". Men er behags- eller vellystfølelse i princip ikke den samme nydelse, ligegyldigt ad hvilken vej den så end opleves? - Hvilken måde, den er frembragt på, forandrer jo ikke princippet. Er behag ikke behag og nydelse ikke nydelse, ligegyldigt hvad der så end fremkalder nævnte? - Er det ikke således, at det er en nydelse at spise, når man er sulten? - Er det ikke en nydelse at have afføring, når naturen her kræver det? - Er det ikke en nydelse at sove, når man er træt eller søvnig? - Og er det ikke en tilsvarende nydelse at vågne, når man har fået udsovet? - Hvilken af alle normale funktioner er ikke en nydelse? - Ved en indgående iagttagelse af alle normale legemsfunktioner viser det sig således, at de i virkeligheden alle betyder nydelse for deres ophav. Men så afviger de i princip ikke fra den almenkendte seksuelle nydelse, selv om de naturligvis ikke kan måle sig med den i kraft og styrke. Mellem den seksuelle nydelse og andre organiske nydelser er der således ingen principforskel, men kun gradsforskel.
Symbol af Martinus
Symbol 12
Livet og døden