"Himmeriges rige" eller en virkelig fred mellem menneskene kan ikke baseres på en organisk struktur, der betinger, at dens ophav kun kan elske en vis part af jordens mennesker, og af denne part (det modsatte køn) kun må elske ét væsen
1570. Vi forstår således her, at den "varige fred" ikke kan funderes på en organstruktur, der betinger, at dens ophav kun kan elske det "modsatte køn" eller en part af verdens indbyggere og derfor er født til mere eller mindre at hade eller føle sjælelig antipati mod sit "eget køn" eller den anden part af menneskeheden.Ligeledes kan den virkelige fred heller ikke blive til hundrede procents virkelighed i en verden, hvor "helvede" kun kan holdes borte ved, at kærligheden er rationeret, således at "paradiset" kun kan opleves med ét eneste væsen.Tror man ikke, det er nødvendigt for skabelsen af det virkelige "himmeriges rige" eller en absolut "varig fred", at væsenerne kommer til at kunne opleve "paradiset" med ikke blot ét eneste enkelt væsen af alle jordens mennesker og heller ikke med blot den part, der udgør det "modsatte køns" væsener, men derimod med absolut alle dens mennesker? -Dette, at skulle elske sin næste som sig selv, er ikke en blot og bar dannelses- eller høflighedsformalitet.Det er virkeligt en af hjertet fremtrædende kærlighed, der fordres.Men en af hjertet fremtrædende kærlighed kan nemlig kun være en organisk udløsning.Forskellen på en organisk kærlighed og "dannelse" eller "høflighed" består netop i, at kærligheden er en organisk udløsning ligesom lunge- og hjertefunktionen, noget der er udenfor individets vilje, medens "dannelse" derimod kun er en intelligensfunktion, bestemt af viljen.
Tilbage til forsiden
Forrige